Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim af trosretning fra Al Nasiriyah i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at skulle bo på gaden i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der nogle gange bliver udført bombeangreb i hendes hjemby, som hun tror, er udført af Islamisk Stat. Ansøgeren har ingen familiemedlemmer i Irak. Flygtningenævnet finder, at det, som ansøgeren har oplyst om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan føre til, at hun får konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således oplyst, at hun ikke har nogen personlig konflikt med nogen fra Islamisk Stat, og at hun aldrig mødt personer fra Islamisk Stat. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun ikke har personlige konflikter med myndigheder, religiøse eller kriminelle grupper, familiemedlemmer eller andre. Ansøgerens forklaring for nævnet om, at hun er blevet slået, mens hun boede på gaden i Irak, er ny og kan ikke lægges til grund. Ansøgerens frygt for Islamisk Stat og for sikkerhedssituationen i Irak er således af hel generel karakter. Det fremgår af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke vurderes at være af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området, jf. dom af 23. august 2016 i sag nr. 59166/12 (J.K. and Others v. Sweden), præmis 55. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at skulle bo på gaden, og at hun ikke har nogen familie i Irak, der vil kunne tage sig af hende. Nævnet bemærker hertil, at uanset at ansøgeren, der er en ældre kvinde, vil kunne forvente vanskelige forhold i Irak – for så vidt hendes forklaring om manglende netværk lægges til grund – er der ikke grundlag for at antage, at hun på grund af forhold, der kan omfattes af udlændingelovens § 7, vil blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, der kan begrunde opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Det bemærkes herved, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til opholdstilladelse begrundet i rene humanitære forhold. På denne baggrund tiltræder nævnet, at ansøgeren ikke har oplyst omstændigheder, der giver grund til at tro, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/153/LMD
