Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Karbala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Saray al-Salaam militsen, fordi militsen tror, at han arbejder for de internationale styrker. Han er sunni muslim og boede i et shiadomineret område. Ansøgeren har derudover henvist til, at han frygter en uforholdsmæssig straf på grund af, at han deserterede fra militæret. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i efteråret 2013 begyndte at arbejde som vagt i Den Grønne Zone i Bagdad. I 2015 var der en demonstration uden for Den Grønne Zone organiseret af Saray al-Salaam militsen, mens ansøgeren var på arbejde som vagt. Ansøgeren blev opsøgt at tre mænd, hvoraf den ene af dem beskyldte ham for at være agent for de internationale styrker. Manden gav ham 10 dage til at forlade sit job. Ansøgeren fortalte sin chef om truslen, der opfordrede ham til at holde lav profil. Ansøgeren fortalte også sin far om truslen, der sagde, at han skulle forlade sin arbejdsplads med det samme. Ansøgeren udrejste tre dage senere. Ansøgerens familie er efterfølgende to gange blevet opsøgt af militsen, der spurgte efter ansøgeren og hans bror. Ansøgerens bror var udrejst før ansøgeren, idet han også var blevet truet af militsen. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han står i et asylbegrundende modsætningsforhold til, og at han er personligt efterstræbt af shia-militsen Saray al-Salam, ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har ikke fremlagt nogen egentlig dokumentation for, at han har arbejdet som vagt i Den Grønne Zone i Bagdad, og han har forklaret uoverensstemmende om, hvordan og hvornår han fik og tiltrådte dette arbejde. Ansøgeren har således i asylansøgningsskemaet [fra sommeren] 2015 oplyst, at han meldte sig til militærtjeneste sammen med sin bror, og at han blev udstationeret som vagt i Den Grønne Zone i Bagdad, mens han under de efterfølgende asylsamtaler [i sommeren og efteråret 2016] har oplyst, at han fik arbejdet via en ven af sin far. Ansøgeren har om tiltrædelsestidspunktet under de to første samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at han påbegyndte sin ansættelse i henholdsvis sommeren og [sommeren] 2013, mens han under senere samtaler har forklaret, at han tiltrådte i henholdsvis [slutningen af 2013] december og [efteråret] 2013. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke er i tvivl om, hvornår han tiltrådte sin relativt korte ansættelse for der irakiske forsvarsministerium, og at det rettelig var i [efteråret] 2013. Ansøgeren har også forklaret udbyggende og forskelligt om, hvorvidt repræsentanter for Saray al-Salam opsøgte hans bopæl, mens han opholdt sig i Irak. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 oplyste ansøgeren således intet om, at hans bopæl var blevet opsøgt af repræsentanter for Saray al-Salam, mens han under de efterfølgende samtaler oplyste, at hans familie var blevet opsøgt af militsen i bl.a. [sommeren] 2015. Tilsvarende har ansøgeren forklaret udbyggende om, i hvilket omfang hans familie er blevet opsøgt af repræsentanter fra Saray al-Salam efter, at ansøgeren udrejste af Irak. Under den første asylsamtale oplyste han således intet om, at hans familie var blevet opsøgt efter ansøgerens udrejse af Irak, mens han under de efterfølgende samtaler oplyste, at han forud for den første asylsamtale var blevet orienteret om, at hans familie var blevet opsøgt to gange efter ansøgerens udrejse. Ansøgerens forklaring om sit arbejde i Den Grønne Zone og navnlig den personlige konflikt med Saray al-Salam forekommer herefter allerede efter indholdet af hans forklaring ikke troværdig, og det er en svaghed i ansøgerens forklaring, at han ikke har forsøgt at skaffe sig en eller anden form for dokumentation for sit arbejdsforhold. Hertil kommer, at ansøgeren også for nævnet har svaret undvigende på spørgsmål i relation til divergenserne i hans forklaring, og at han således også for nævnet har efterladt det klare indtryk, at i hvert fald ikke alle oplysningerne om hans arbejde og modsætningsforholdet til Saray al-Salam er korrekte. På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren som følge af sin angivelige ansættelse er personligt efterstræbt af Saray al-Salaam. Herefter finder Flygtningenævnet heller ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren ved sin udrejse er deserteret fra sin angivelige ansættelse i det irakiske forsvarsministerium under sådanne omstændigheder, at han som følge heraf ved en hjemsendelse risikerer at blive idømt en uforholdsmæssig hård straf. På denne baggrund tiltræder nævnet samlet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/152/LMD
