Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Barika, Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, fordi han skylder penge væk efter hans forretning gik konkurs. Ansøgeren står i gæld til flere personer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han har modtaget telefontrusler. Ansøgeren er endvidere blevet opsøgt én gang på sin bopæl af en kreditor ved navn [A]. Herudover er der sprunget en granat foran ansøgerens bopæl, ligesom der efter hans udrejse er blevet placeret en granat ved hans bopæl. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at ansøgerens konflikt ikke kan føre til en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet konflikten ikke har den fornødne intensitet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens konflikt udspringer af et forretningsmellemværende mellem ansøgeren og andre almindelige forretningshavende, og at ansøgeren, der i det væsentlige har opholdt sig på sin bopæl i de ca. tre måneder, som konflikten har varet, alene er blevet opsøgt personligt af en af sine kreditorer, der i forbindelse med episoden blev pågrebet og retsforfulgt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at myndighederne i KRI generelt er i stand til at sørge for en effektiv beskyttelse af borgere i det kurdiske område i Nordirak, når der ikke er tale om myndighedskonflikter, og på at ansøgerens bror arbejder for sikkerhedstjenesten i [by]. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at myndighederne har reageret på hans henvendelser i forbindelse med konflikten. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/150/THJ
