Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af en unavngiven milits, idet militsen kræver penge af ham. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af privatpersoner som hævder, at ansøgeren skylder dem penge. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [foråret] 2013 blev butiksansvarlig for et supermarked, som var ejet af ansøgerens chef, [A]. I den forbindelse blev der udstedt et checkhæfte i ansøgerens navn, som [A] fik som sikkerhed for butikken. [A] forsvandt i juli 2015, og han kom ikke og hentede omsætningen i supermarkedet. Omkring den [efteråret] 2015 begyndte privatpersoner at opsøge ansøgeren og fremvise checks udstedt i ansøgerens navn. Personerne krævede penge af ansøgeren. I slutningen af [efteråret] 2015 opsøgte fire til fem bevæbnede mænd ansøgeren i supermarkedet. De spurgte efter [A]. Ansøgeren antog, at de tilhørte en milits. Militsen tilbød ansøgeren beskyttelse mod betaling. Ansøgeren bad om fire til fem dage til at tænke over det. Den 4. oktober 2015 blev ansøgeren igen opsøgt af mændene fra militsen. Mændene truede ansøgeren og sagde, at han havde én dag til at finde en løsning på problemet. Den (…) 2015 opsøgte de igen ansøgeren. Da ansøgeren ikke havde fundet på en løsning, blev de vrede. Mændene truede ansøgeren med en pistol, og smed ham ud af forretningen. Mændene sagde, at de ville opsøge ansøgeren igen samme aften. Herefter forlod de stedet. Samme aften flygtede ansøgeren hjem til sine slægtninge, hvor han opholdt sig indtil sin udrejse den (…) 2015. Efter sin udrejse af Irak, har ansøgeren fået at vide af sin mor, at militsen, samme aften som han flygtede over til sine slægtninge, opsøgte familiens bopæl, for at finde ansøgeren. Ansøgerens mor har endvidere oplyst, at militsen og en række privatpersoner, efter ansøgeren udrejse, flere gange har opsøgt familiens bopæl for at finde ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder særligt at ansøgeren har forklaret uklart, undvigende og udetaljeret, hvorved ansøgerens forklaring ikke fremstår selvoplevet. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at centrale dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Det forekommer således ulogisk og usandsynligt, at ansøgeren blev bedt om at stille sikkerhed overfor sin arbejdsgiver ved at få lavet et checkhæfte i ansøgerens navn, særligt henset til at der ikke var knyttet en konto til checkhæftet, hvor ansøgeren havde indsat penge. Det forekommer endvidere ikke sandsynligt, at ansøgeren ikke kontaktede banken eller myndighederne, da han blev opsøgt af personer med falske checks, eller at ansøgeren ikke spurgte de personer, der kom med checksene, under hvilke omstændigheder de havde fået checksene. Endelig forekommer det ikke sandsynligt, at militsen truede ansøgeren på livet, hvorefter de lod ham gå og samtidig advarede ham om, at de ville komme efter ham samme aften/nat. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema af (…) 2015 ikke har oplyst om konflikten med sin arbejdsgiver og de falske checks, der er årsagen til ansøgerens problemer. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring indeholder en række divergenser, herunder har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt militsen kendte ansøgerens arbejdsgiver. Til oplysnings- og motivsamtalen den (…) 2016 har ansøgeren forklaret, at militsen ikke kendte ansøgerens arbejdsgiver, mens ansøgeren til asylsamtalen den (…) 2016 har forklaret, at militsen spurgte efter ansøgerens arbejdsgiver. Endvidere har ansøgeren under nævnsmødet udbygget sin forklaring om, at hans families bopæl også er blevet opsøgt og ransaget af politiet. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/147/JHB
