Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og mandæer af trosretning fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af islamiske grupper i Irak på grund af sin religion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at de islamiske grupper, herunder ISIL, Al-Qaeda og flere shiitiske grupperinger anser ansøgeren for at være vantro, hvorfor de vil skære halsen over på ansøgeren, hvis han ikke konverterer til islam eller forlader Irak. Fem-seks måneder inden ansøgerens udrejse af Irak blev ansøgerens far og farbror overfaldet i deres forretning af 15-20 mænd. Mændene råbte ”Gud er stor”, stjal guldet i forretningen og brækkede farens næse. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren – der under mødet i Flygtningenævnet har svaret relevant på stillede spørgsmål – er tilstrækkelig moden til, at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i sit asylskema påberåbt sig, at han er blevet truet af ISIL, der ville slå ham og familien ihjel, fordi han er mandæer, og at hans far er journalist og flygtede fra provins til provins, mens han under de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen har påberåbt sig, at han er flygtet fordi faren og farbroren blev overfaldet i deres guldsmedebutik. Han har endvidere forklaret usammenhængende og divergerende om, hvorvidt familien har modtaget trusler. Ansøgeren har i forbindelse med sit møde med advokaten fremlagt en række dokumenter, der fremstår som akter fra politimæssig efterforskning vedrørende to kriminelle hændelser begået mod familien i 2017. Det fremgår af dokumenterne, at familien har opnået myndighedernes efterforskning af to sager, og at hans far har afgivet forklaring over for myndighederne, og at faren i den forbindelse anførte, at han ikke har oplevet konkrete konflikter med nogen. Dokumenterne fremstår i øvrigt med oplysninger om de påberåbte konflikter, der divergerer fra det forklarede, herunder om baggrunden for hans egen udrejse, og om hvorvidt hans far er forsvundet. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret afglidende på konkrete spørgsmål og har ikke været i stand til at uddybe sin forklaring eller forklare de nævnte divergenser. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne, at de generelle forhold for personer tilhørende den mandæiske religion - trods svære - ikke i sig selv medfører risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/144/THJ
