Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og et barn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunni-muslimer fra Samarra, Salaheddin, Irak. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter den generelle sikkerhedssituation i byen Samarra. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at der var kampe mellem den irakiske hær og ISIL i det område, hvor de boede, og at hendes mand og sønner blev chikaneret af de shiitiske militser. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at der i byen Samarra har været kampe mellem den shiitiske milits Hashd al-Shaabi og ISIL, ligesom Hashd al-Shaabi havde intensiveret presset på byen forud for deres udrejse af Irak, idet der blev foretaget flere anholdelser og voldelige overgreb. Derudover kontrollerede de shiitiske militser, herunder Hashd al-Shaabi, civilbefolkningens Id-kort, og de tilbageholdt eller slog sunni-muslimer ihjel, idet de betragter sunni-muslimer som værende med ISIL. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at ansøgernes søn, [søn A], har været tilbageholdt i nogle timer af Hashd al- Shaabi ved en kontrolpost, idet det fremgik af hans Id-kort, at han var sunni-muslim. Ansøgernes søn blev løsladt, da det lokale politi ankom. Episoden fandt sted omkring et par måneder forinden udrejsen af Irak. Derudover har den mandlige ansøger oplyst, at han ikke kunne komme på arbejde, og ansøgernes børn kunne ikke komme i skole som følge af den generelle usikkerhed i byen. Ansøgerne og deres medfølgende sønner valgte som følge heraf at udrejse fra lufthavnen i Bagdad [i efteråret] 2015. Under nævnsmødet har ansøgerne yderligere til støtte for asylmotivet anført, at den mandlige ansøger står på en liste fra Hashd al-Shaabi over personer, som skal ”arresteres”. Den mandlige ansøger har forklaret, at dokumentet er en efterlysning af ham, som hans bror Ahmads ven har set ved en kontrolpost og fotograferet, hvorefter vennen efter Udlændingestyrelsens afgørelse har sendt det til Ahmad og til ansøgernes søn, [søn B], via facebook. Vedrørende listen over personer: Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om denne del af asylmotivet til grund. Ifølge tolkens oversættelse af dokumentet bærer dokumentet titlen ”Offentliggørelse”, og er stilet til: ”Vores Mujahadeen-brødre i ledende kontrolposter i Saraya i Samarra”. Det fremgår, at de navngivne personer skal tilbageholdes ifølge lov nummer fire angående terrorisme i den irakiske straffelov. Den mandlige ansøger har forklaret, at han står nævnt som nummer fem, hans bror Ahmad som nummer seks, og at der er andre lærere blandt de øvrige personer. Ved vurderingen af dokumentet har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på følgende: Den mandlige ansøger og [søn B] har forklaret divergerende om, hvor dokumentet var fundet, og hvorvidt dette fremgik af teksten på facebook. De har desuden forklaret divergerende om, hvorvidt det var Ahmad eller Ahmads ven, der sendte dokumentet til [søn B] via facebook. Såfremt dokumentet, som forklaret af den mandlige ansøger, var hængt op ved en kontrolpost, forekommer det ikke sandsynligt, at en sunni-muslim havde mulighed for at standse op og fotografere dokumentet. Det forekommer mindre sandsynligt, at shia-militsen ville hænge en arrestordre vedrørende efterlyste personer op et offentligt sted og derved advare de pågældende. [Søn B] har på nævnets forespørgsel, om nævnet måtte se mailkorrespondancen om dokumentet på hans facebook-profil, forklaret, at han har slettet korrespondancen. Nævnet finder, at det ikke er sandsynligt, at [søn B] ville slette korrespondancen, medmindre formålet hermed var, at han ikke ønskede, at nævnet skulle se den. Det er bemærkelsesværdigt, at dokumentet, som er affattet på arabisk, også er forsynet med engelsk tekst og med datering efter gregoriansk kalender. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at de navngivende personer ikke er identificerede med familieforhold og fødselsdato, hvilket ikke stemmer med gængse irakiske dokumenter. Vedrørende ansøgernes tidligere hus har ansøgerne forklaret, at de solgte det forud for udrejsen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, såfremt huset efterfølgende skulle være forsynet med påskrifter fra shiitisk side. Den mandlige ansøger har oplyst, at han under Saddam Husseins regime var menigt medlem af Baath Partiet, og at hans far og onkel var fremtrædende medlemmer af partiet. Hverken ansøgeren, hans far eller onkel har i de mellemliggende år været udsat for problemer i den forbindelse. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de er konkret og individuelt forfulgt af shiitiske militser. Vedrørende det oprindelige asylmotiv: Efter ansøgernes forklaring var det shiitiske militser, der kontrollerede Samarra, da de udrejste. De har videre forklaret, at de blev standset ved kontrolposter, at sønnerne har været udsat for at blive slået i den forbindelse, og at de er blevet afkrævet penge for at få lov til at passere. Othman er desuden blevet tilbageholdt et par timer, men han blev frigivet som følge af det lokale politis tilstedekomst. Ansøgerne har også nævnt, at andre personer, herunder en nevø, er blevet standset og bortført. Baggrundsoplysningerne om de generelle forhold i området støtter, at området er kontrolleret af shiitiske militser, men ikke, at sunni-muslimer generelt udsættes for overgreb, eller at det alene er sunni-muslimer, der bliver kontrolleret af militserne. Baggrundsoplysningerne om forholdene for sunni-muslimerne generelt i Irak støtter ikke, at sunni-muslimer generelt udsættes for overgreb eller forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen eller menneskerettighedskonventionens artikel 3. Ansøgerne har henvist til, at den omstændighed at de er udrejst, i sig selv kan medføre vanskelige problemer ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne efter deres egne oplysninger udrejste legalt på ægte nationalitetspas, og at baggrundsoplysningerne ikke støtter, at tilbagerejse i den situation skulle medføre problemer af asylretlig karakter. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i ansøgerens hjemområde – om end de er vanskelige for sunni-muslimer – ikke kan begrunde, at ansøgerne opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/140/SEL
