Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Dohuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forud for nævnsbehandlingen som asylmotiv henvist til, at hun ikke vil kunne få medicinsk behandling for sin nyresygdom i Irak. Ansøgeren har derudover henvist til, at nabopigens brødre ville slå hendes bror ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun fortalte nabopigen, at hendes bror kunne lide hende. Efter ansøgerens bror og nabopigen havde kendt hinanden i nogle år, blev de opdaget af nabopigens brødre, mens de var ude sammen. Ansøgerens bror gemte sig i tre dage hos deres farbror, og nabopigens brødre opsøgte familiens bopæl, hvor de truede med at slå ansøgerens bror ihjel. Da lægerne i Irak havde fortalt ansøgeren, at hun ikke kunne få yderligere behandling for sin sygdom, besluttede ansøgerens far, at ansøgeren skulle udrejse sammen med sin bror. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har under nævnsbehandlingen alene henvist til et selvstændigt asylmotiv, der er uafhængigt af hendes brors asylmotiv. Hun har således alene for nævnet påberåbt sig sin alvorlige sygdom samt de manglende tilstrækkelige behandlingsmuligheder i Irak. Nævnet finder ikke, at det påberåbte asylmotiv må anses for omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet finder ikke, at de generelle forhold i Irak er af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/138/EMU
