Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har været aktiv for organisationen CCPA siden han var 22-23 år gammel frem til din udrejse i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af ukendte grupper af islamister og fundamentalister, idet han har arbejdet for CCPA. Han frygter også, at blive slået ihjel at ukendte grupper af islamister, fordi han er ateist. Han frygter yderligere at blive anholdt af de irakiske myndigheder i den kurdiske region, såfremt han deltager i demonstrationer igen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i starten af] 2011 deltog i en demonstration, som var rettet mod regeringen. Under demonstrationen blev der skudt på demonstranterne af et af regeringspartierne. Ansøgeren blev anholdt og tilbageholdt på politistationen i Sulaymaniyah, hvor han skrev under på, at han aldrig mere ville deltage i en demonstration igen. Såfremt han deltog i en demonstration igen, ville han blive idømt 10 års fængsel. Da ansøgeren var 22-23 år gammel, begyndte han at arbejde for organisationen CCPA, Cross Cultures Project Association. Hans opgaver i CCPA var blandt andet at være med til at åbne skoler, skaffe plads til folk fra organisationen som kom på besøg, samt sørge for at flygtninge kunne gå frit rundt i Sulaymaniyah. Han arbejdede for CCPA frem til sin udrejse af Irak. På et ukendt tidspunkt modtog ansøgeren tre telefoniske trusler fra ukendte personer på grund at sit arbejde for CCPA. De ukendte personer sagde til ansøgeren, at hvis han ikke stoppede med sit arbejde for CCPA, ville de slå ham ihjel. Da han modtog den tredje telefoniske trussel udrejste han af Irak. Det lægges til grund, at ansøgeren fra 2013 til 2015 har arbejdet som frivillig i Sulaymaniyah for den humanitære organisation CCPA. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgeren aldrig er blevet opsøgt på bopælen eller andre steder på grund af disse aktiviteter. Efter ansøgerens forklaring har han alene modtaget tre telefoniske trusler i en periode op til udrejsen. Ansøgeren har i denne forbindelse forklaret upræcist om, hvorvidt der var tale om samme gerningsmand, om tidspunkterne herfor og om antallet af telefonopkald. Ansøgeren har hverken meldt episoden til myndighederne eller CCPA, ligesom det beror på ansøgerens formodning at der har været tale om islamiske fundamentalister. Ansøgeren har oplyst, at han ikke er bekendt med, om hans to kollegaer ligeledes har modtaget trusler, og at han i øvrigt ikke har talt med kollegaerne herom. Tilbageholdelsen på en time i 2011 kan ikke begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ifølge ansøgerens egen forklaring skete tilbageholdelsen som led i en masseanholdelse efter en demonstration, og ansøgeren har ikke siden haft problemer med myndighederne. Det må antages, at der er tale om et afsluttet forhold. Endelig må det tillægges vægt at ansøgeren har været i stand til at leve og virke i samfundet i hjemlandet, selvom ansøgeren har erklæret sig som ateist. De ovenfor refererede forhold kan ikke føre til nogen ændret vurdering. Hertil kommer at ansøgeren i sit asylskema ikke omtaler de nævnte telefontrusler, selvom der er tale om den centrale del af det påberåbte asylmotiv. Ansøgeren har erkendt, at han forud for udfyldelsen af skemaet læste vejledningen. Ansøgeren er en uddannet person. Desuden har ansøgeren til oplysning- og motivsamtalen forklaret at han udrejste på baggrund af en årsag, som var, at ”der er konstant krig i Irak og krigen stopper ikke”. Først senere i samtalen omtaler ansøgeren at have modtaget telefonopkald med trusler ”2-3 til gange”. Vedrørende det fremlagte avisudklip må det tillægges vægt, at baggrunden for artiklen er ukendt. Hverken artiklens indhold eller karakter kan imidlertid antages at profilere ansøgeren yderligere og på en sådan måde, at forholdet kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund at ansøgeren er efterstræbt af islamiske fundamentalister eller myndighederne. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikere forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/133/IVK
