Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [mindre by], Waset, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel grupperingen, Asaeb Ahl Al-Haq, idet han tidligere er blevet truet af dem. Ansøgeren frygter endvidere myndighederne, fordi nogle handelsmænd har anmeldt ham til politiet, de han skylder dem penge. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at Asaeb Ahl Al-Haq i [vinteren] 2014 begyndte at true vagterne og chaufførerne i den virksomhed, hvor ansøgeren arbejdede. Dette gjorde de, fordi virksomheden var ejet af sunnimuslimer og at de ønskede at overtage virksomheden. I [sommeren] 2014 stoppede ejerne arbejdet i virksomheden, men ansøgeren fik lov til at videredrive virksomheden. Omkring [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af fire personer, mens han var på arbejde. De sagde til ansøgeren, at han skulle stoppe med at arbejde. I samme periode blev der skudt efter ansøgeren ved en kontrolpost, og han blev opsøgt på sin bopæl. Ansøgeren er videre blev truet gennem sin søn, [A], som var blevet opsøgt på gaden. Derudover har ansøgeren anmeldt Asaeb Ahl Al-Haq til politiet og fortalt, at de handlede med hash. Nogle grupper inden for Asaeb Ahl Al-Haq var i den forbindelse blevet anholdt. Ansøgeren ved fra sin ene hustru, at Asaeb Ahl Al-Haq gav ham skylden for dette. Ansøgeren udrejste herefter af Irak. Efter indrejsen i Danmark har ansøgerens familie i Irak, oplyst ham om, at både Asaeb Ahl Al-Haq og politiet har forsøgt at finde ham. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har været ansat i og senere har drevet en større landbrugsvirksomhed, og at han som følge heraf har pådraget sig stor gæld. Flygtningenævnet kan ikke lægge de konkrete episoder til grund, som ansøgeren angiver som sit asylmotiv. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren om de tre episoder: at han opsøges på arbejdspladsen, at han opsøges hjemme og skudepisoden ved kontrolposten, dels har forklaret episoderne i forskellig rækkefølge, med forskellig tidsinterval og med forskellige årstal. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren til samtalen [i efteråret] 2016 har forklaret, at han kendte to personer under episoden på arbejdspladsen, mens han til nævnsmødet har forklaret, at han kendte to personer ved episoden i hjemmet. Ansøgeren har forklaret, at han under skudepisoden genkendte sin kusines søn [B]. Han har ikke forklaret dette under nævnsmødet, selvom han blev spurgt om, hvorfor han troede, at personerne i bilen genkendte ham. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han under episoden på arbejdspladsen blev slået og skubbet så han væltede, mens han under oplysnings- og motivsamtalen [fra sommeren] 2016 og samtalen [fra efteråret] 2016 alene har forklaret, at han blev truet. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har udbygget sin forklaring, idet han først under samtalen [fra efteråret] 2016 har forklaret, at Asaeb Ahl Al-Haq har opsøgt hans bopæl efter hans udrejse som følge af, at han har anmeldt dem til politiet for salg af stoffer. Som følge af ovennævnte tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7,stk. 1 eller være i konkret og reel risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/132/CHA
