Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra Bardarash, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel i krigen, fordi mange civile bliver kidnappet eller slået ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at de generelle sikkerhedsforhold i Irak er meget dårlige. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han og hans ægtefælle ikke kan tage tilbage til Irak, fordi ægtefællen er syrer, og Irak ikke tager imod syrere. Det lægges til grund, at ansøgeren og hans ægtefælle uderejste sammen af Irak, og at de mod deres vilje blev skilt ad i Grækenland på grund ad de græske myndigheders forhold. Ansøgeren indrejste i Danmark to dage efter ægtefællen. Ansøgeren og ægtefællen må derfor anses for værende indrejst samtidig. Da ansøgerens nationalitet er forskellig fra ægtefællens skal han efter fast praksis vurderes i forhold til sit eget hjemland, jf. tillige Hanbook, pkt. 184. Det lægges til grund, at ansøgeren ikke har haft problemer med myndighederne, organisationer eller privatpersoner, og at ansøgeren ikke har været udsat for strafprocessuelle indgreb. Ansøgeren fremstår i det hele uprofileret. De generelle forhold i Irak, herunder ansøgerens hjemby, er ikke af en sådan karakter, at enhver tilrejsende ved sin blotte tilstedeværelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Det skal særligt bemærkes, at IS ikke har magten i KRI, og at ISIS er på tilbagetog og er endeligt blevet fordrevet fra Mosul i 2017. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter det ovenfor anførte om forholdene i hjemlandet er der ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 3, herunder heller ikke i konsekvens af den af ægtefællen meddelte status. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. irak/2017/131/LMD
