Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Najaf, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive tvangsrekrutteret af militsen Abu al-Fadl al-Abbas. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren og tre af hans venner indkaldt til en samtale hos [S.A.]. Ansøgeren fik at vide, at samtalen ville vedrøre mange emner, herunder religion. Samme dag om aftenen gik ansøgeren og hans tre venner samt den person, [M.K.], som havde inviteret dem til samtalen, til mødet hos [S.A.]. De var omkring 30 personer til mødet. [S.A.] holdt foredrag om blandt andet religion. Mødet varede to timer. [S.A.] fik navne og telefonnumre på alle de tilstedeværende. Dagen efter blev ansøgeren og hans venner ringet op igen og inviteret til et nyt møde, der var samme aften. Der var også omkring 30 personer til dette møde, og mødet varede omkring to timer. [S.A.] sagde, at man havde brug for krigere, og at de fremmødte var gamle nok til at bære våben, forsvare og deltage i krigen. [S.A.] ville sende deltagerne til militærtræning i Karbala eller Iran. Ansøgeren talte med sin far om møderne, og ansøgerens far rådede ansøgeren til at udrejse. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende syv til otte dage i [S], inden han udrejste legalt af Irak [i efteråret] 2015. Mens ansøgeren opholdt sig i [S], blev ansøgerens bopæl opsøgt af personer med tilknytning til Abu al-Fadl al-Abbas militsen. Uanset at ansøgerens forklaring fremstår med mindre divergenser, lægger Flygtningenævnet ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af ansøgeren oplyste kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere at blive tvangsrekrutteret og tvunget i militærlejr og kamp af Abu al-Fadl al-Abbas militsen, som hører under al-Hashd al Shaabi militsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Carnegie Endowment for Peace, ”The Popularity of the Hashd in Iraq” af 1. februar 2016 og Udlændingestyrelsens rapport af 8. marts 2015 ”IRAK: baggrundsoplysninger om sikkerhedssituationen i Bagdad og i de sydlige provinser med særlig fokus på situationen for internt fordrevne”, at rekruttering til al-Hashd al-Shaabi foregår på frivillig basis, og at militsen ikke har problemer med at få dækket sit rekrutteringsbehov. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig problemfrit i syv til otte dage i [S], efter at han havde forladt sin hjemby, inden han udrejste legalt, samt at han ikke har modtaget indkaldelse fra militsens side, ligesom hverken han eller hans familie i øvrigt er blevet opsøgt, truet eller udsat for overgreb fra militsens side. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har henvist til forhold, som skulle gøre ham særlig betydningsfuld for militsen. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved udrejsen var forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/130/MKT
