Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by], Makhmur, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter for ISIL. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke kunne vende tilbage til sin landsby, da hans forældre ikke længere opholder sig i landsbyen, men er forsvundet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgeren og hans familie flygtede fra deres landsby, [navn], fordi ISIL havde overtaget kontrollen med byen Makhmur, som ligger 15-20 km fra familiens landsby. Ansøgerens far havde fået dette at vide af en ukendt person. Ansøgerens bror og forældre blev væk fra ansøger, da de forlod familiens landsby. De skulle køre i to biler til byen Hawler, men da ansøgeren nåede til Hawler, kunne han ikke finde sin familie, selvom han ledte efter dem i 20-30 dage. Ansøgeren har ikke personligt haft konflikter med ISIL eller andre, ligesom ansøgeren ikke har været udsat for forfølgelse eller overgreb. At ansøgeren ikke har et sted at bo og ikke har kontakt med sin familie i Irak, er forhold af socioøkonomisk karakter, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i reel risiko for overgreb. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/13/thj
