Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af sin bror på grund af en familiekonflikt fra 2009. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes bror ville tilbagebetale sin spillegæld ved at gifte ansøgeren bort, på hvilken baggrund hun flygtede fra Irak til Danmark i 2009. Ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, men denne blev inddraget i 2013, hvorefter ansøgeren vendte tilbage til sit hjemland. Ansøgeren levede her i konstant frygt for sin bror som følge af konflikten fra 2009. Ansøgeren er siden 2009 blevet religiøst viet to gange og har født et barn, men ifølge hendes kultur er det manden i familien, der bestemmer, hvem man skal giftes med, og såfremt man ikke adlyder, bliver man straffet. Hun frygter derfor nu yderligere sin bror, fordi hun har giftet sig og har fået et barn uden hans samtykke. Ansøgeren udrejste på ny af Irak i 2015. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som ansøgeren har oplyst om årsagen til, at hun søger asyl i Danmark, ikke kan føre til beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, men finder ikke, at de nævnte forhold indebærer, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i dag vil være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse i Irak. Nævnet har lagt vægt på, at konflikten stammer fra 2009, at ansøgeren siden 2009 har foretaget flere rejser til Irak, og at ansøgeren gennem en længere periode har kunnet opholde sig i Irak og i den forbindelse har kunnet passe et arbejde som frisør på sin tidligere arbejdsplads. Flygtningenævnet har endvidere ikke fundet, at ansøgeren alene ved oplysningerne om, at hun siden sin første udrejse af Irak uden sin brors samtykke er blevet viet religiøst to gange og har fået barn, har sandsynliggjort, at hun nu er i en aktuel konflikt med sin bror, der kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle baggrundsoplysninger om tvangsægteskaber og æresforbrydelser i Irak kan ikke føre til en anden vurdering. Herefter, og da heller ikke den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, kan føre til, at ansøgeren skal have opholdstilladelse i Danmark, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/124/JOL
