Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i det hele henvist til sin mors asylmotiv. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at moren ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun og sin familie vil blive slået ihjel, og at hendes døtre, herunder ansøgeren vil blive kidnappet, idet morens ægtefælle (ansøgerens far) tidligere er blevet bortført af en ukendt gruppering. Moren har endvidere henvist til, at hun frygter for sin egen og sin families sikkerhed, idet hendes søn [A] (ansøgerens bror) er blevet truet af ukendte personer, og fordi morens anden søn [B] (ansøgerens bror) forsvandt kortvarigt for 4-5 år siden. Endeligt frygter moren de generelle forhold i Irak. Ansøgeren, som er 18 år gammel, har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Af en erklæring af [vinteren] 2017 fra psykolog [C], Røde Kors, fremgår, at [ansøgerens] funktionsniveau er væsentligt lavere end det, man kan forvente af et femårigt barn, at hun har en høreskade, og at hun ikke har noget sprog. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at ansøgeren ikke er proceshabil, og at sagen må anses for oplyst ved forklaringerne afgivet af hendes mor, tvillingesøster og bror. Det kan ikke lægges til grund, at ansøgeren har været udsat for voldelige overgreb af sin far, eller at faderen vil drage hende til ansvar for, at hendes tvillingesøster har forladt familien og fået asyl i Danmark. Der er ikke grundlag for at antage, at der er en sådan tilknytning mellem ansøgeren og dennes søster, [C], at ansøgeren som følge heraf har ret til beskyttelse i form af konsekvensstatus. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har et selvstændigt asylmotiv, som indebærer, at hun ved tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak, herunder for personer med handicap, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har familie i Irak, herunder sin far, som vil kunne tage sig af hende. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af ansøgeren vil indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions art. 3 ikke henhører under Flygtningenævnet, men under Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9b. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/123/THJ
