Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive bortført og udsat for mishandling af lokale militser eller de irakiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ved en enkelt episode for omkring tre år siden blev bortført og tilbageholdt af to ukendte personer. Ansøgeren blev tilbageholdt én nat på et hotelværelse og blev i den forbindelse udsat for vold. De to ukendte personer tog ansøgerens penge og løslod ham dagen efter. Ansøgeren tog derefter hjem til sin families bopæl. Ansøgeren tog efterfølgende kontakt til politiet. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren ikke forklaret om et selvstændigt asylmotiv. Han har forklaret, at hans far besluttede, at familien skulle flygte fra Irak, og at han ikke ved hvorfor. Af journaludskrift af [sommeren] 2016 fra Klinikken […] fremgår, at han var indlagt fra [foråret] 2016 til [foråret] 2016, hvor han blev udskrevet med diagnosen paranoid skizofreni. Det kan ikke lægges til grund, at ansøgeren har været udsat for voldelige overgreb af sin far, eller at faderen vil drage ham til ansvar for, at hans søster har forladt familien og fået asyl i Danmark. Der er ikke grundlag for at antage, at der er en sådan tilknytning mellem ansøgeren og dennes søster, [A], at ansøgeren som følge heraf har ret til beskyttelse i form af konsekvensstatus. Flygtningenævnet har taget hensyn til ansøgerens psykiske forhold, men kan ikke lægge til grund, at han ved tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak, herunder for personer med psykiske lidelser, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af ansøgerne vil indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions art. 3 ikke henhører under Flygtningenævnet, men under Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9b. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/121/THJ
