Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han grundet sit arbejde i en speciel brigade under den irakiske hær er eftersøgt af ISIL og derfor frygter at blive slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev opfordret af den irakiske premiereminister til at indtræde i […]. brigade i forbindelse med, at ansøgeren klagede til ham over ISIL’s tilstedeværelse og chikane. Brigaden havde blandt andet til opgave at indsamle efterretninger om ISIL støtter, medlemmer og aktiviteter. Ansøgeren modtog som følge af sit arbejde i brigaden flere trusler fra ISIL både på hans forældres bopæl og på hans arbejde. Familiens hus blev endvidere udsat for angreb. Af hensyn til ansøgerens families sikkerhed valgte ansøgeren at udrejse. Efter udrejsen har ansøgerens familie ikke modtaget trusler. Ansøgeren har forklaret divergerende, afglidende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Ved begge samtaler med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han ikke modtog trusler efter [sommeren] 2015, hvor han forlod sit arbejde, og at formålet med at true ham var at få ham til at stoppe med arbejdet. Under nævnsmødet har ansøgeren dels forklaret, at han kun modtog trusler fra begyndelsen af juli 2015 til [midten af juli] 2015, dels at han også modtog trusler efter [sommeren] 2015 og frem til sin udrejse af Irak [efteråret] 2015, og at indholdet af truslerne ændrede sig til, at ISIL nu truede med at dræbe ham, fordi han havde samarbejdet med myndighederne. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvornår han første gang modtog trusler. Til den anden samtale med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han første gang modtog trusler efter at have arbejdet for brigaden 1-2 måneder, mens han til den første samtale med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har forklaret, at han modtog den første trussel i begyndelsen af juli 2015. Ansøgeren har til den første samtale med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet forklaret, at skrivelsen om etablering af brigaden blev indleveret til ministeriet den [dato] oktober 2014, og at tilladelsen hertil kom den [dato] november 2014, mens ansøgeren under den anden samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at skrivelsen blev indleveret den [dato] november 2014, og at accepten kom den [dato] december 2014. Videre har ansøgeren forklaret uddybende, idet han først under nævnsmødet har forklaret, at han har set en løbeseddel med sit navn på som eftersøgt af ISIL. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren har forklaret divergerende i et sådant omfang og om så væsentlige dele af sit asylmotiv, at hans forklaring ikke kan lægges til grund. Den generelle sikkerhedssituation i Irak er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i reel risiko for overgreb. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/12/thj
