Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim/ikke religiøs fra [B], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hans far og søskende vil slå ham ihjel, idet de mener, at ansøgerens mor fik ansøgeren med en anden mand end ansøgerens far. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født i […], og at han er vokset op hos sin mormor i byen [B], hvor ansøgerens forældre og øvrige søskende også boede. Ansøgerens far deltog i Iran/Irak-krigen fra 1981 til 1988. Ansøgeren flyttede med sin mormor til Iran i 1997, og omkring en måned efter rejste de videre og tog ophold i Syrien. Ansøgeren rejste tilbage til Irak i [starten af] 2006. Han boede først en uge hos sin morbror,[A], i [byen B], og dernæst hos sin moster, [C], i byen [D]. Ansøgeren modtog dagligt trusler fra sin far, og han har sammenlagt modtaget over hundrede trusler via sin bror,[E], som ringede til ansøgeren for at fortælle ham, at ansøgerens far ville slå ansøgerens mor ihjel, og at [E] i så fald ville slå ansøgeren ihjel, såfremt ansøgeren blev i Irak. Ansøgerens bror, [E], var medlem af Jaish Al-Mahdi militsen. Ansøgeren modtog også trusler via sin moster, [C], idet [mosterens] datter, [F] var gift med [ansøgerens bror E], ligesom ansøgeren i 2007 modtog en enkelt telefonisk trussel fra sin bror, [G], hvor broren sagde til ansøgeren, at han skulle udrejse af Irak, idet ansøgerens families tålmodighed var brugt op. Ansøgeren udrejst af Irak i [starten af] 2008. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren indrejste i Danmark i [sommeren] 2015, men at han først ansøgte om asyl [i efteråret] 2015 i forbindelse med anden politisag. Han har herom oplyst, at han ventede med at ansøge om asyl, idet han regnede med, at han skulle giftes med en kvinde, der havde opholdstilladelse, og at han regnede med, at det ville stille ham bedre at vente samt at hun var hele årsagen til, at han kom til Danmark. Flygtningenævnet har tillagt ovenstående oplysning om det sene tidspunkt for ansøgning om asyl en vis betydning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt af sin familie. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om konflikten med familien forekommer mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynlig, at ansøgeren skulle kunne bo med sin mormor tæt på familien i 12 år uden at dette gav anledning til problemer, hvis ansøgerens familie ønskede at skade ham eller presse ham til at forsvinde. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren forlod området sammen med sin mormor på grund af en konflikt, som mormoren fik med Baath-partiet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ved sin tilbagevenden til Irak i en periode på to år opholdt sig i en by, der lå 15-30 km. fra familiens by uden at blive fysisk opsøgt af familien, og at han ikke har kunnet angive anden grund til sin udrejse i 2008 end den generelt dårlige situation, samt at han mistede tålmodigheden med sin familie. Flygtningenævnet har endvidere lagt vagt på, at ansøgerens forklaring om konflikten med familien fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret upræcist og vævende om konflikten, herunder om en af brødrenes alder og om logikken i, at [E’s] svigermor skulle huse ansøgeren, når [E’s] og dennes hustru hele tiden truede ansøgeren, ligesom dele af forklaringen forekommer uden logisk sammenhæng og dermed mindre sandsynlig. Ansøgeren har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at forklare uddybende om den påberåbte konflikt. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om konflikten med familien. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren ikke er religiøs, ikke kan føre til beskyttelses- eller konventionsstatus. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke tidligere har haft problemer, fordi han ikke var praktiserende, samt at han indimellem deltog i religiøse handlinger, hvilket heller ikke gav ham problemer. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren ikke havde asylbegrundende problemer med udrejsen. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/117/lrn
