Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter den familie, som han har en konflikt med i sin hjemby. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2008 udrejste af Irak første gang, og søgte asyl i Holland, fordi han havde en konflikt med familien til en pige, [A], som han dengang havde et forhold til. Konflikten var opstået, idet ansøgeren og [A] havde et hemmeligt forhold, som blev opdaget af [A]’s bror, hvorefter ansøgeren og hans familie blev truet. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at skulle kæmpe for ISIL. Ansøgeren har til støtte til asylmotiv henvist til, at da han vendte tilbage til Irak fra Holland i 2011, flyttede han hjem til sin moster i byen Hawija. Da ISIL indtog byen Hawija, opsøgte ISIL ansøgeren på mosterens bopæl, og sagde, at ansøgeren skulle arbejde for dem. Ansøgeren udrejste to dage efter, idet han ikke ønskede at arbejde for ISIL. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende til de hollandske og danske myndigheder. Han har således til de hollandske myndigheder forklaret, at hans familie økonomisk set havde det godt med to huse og en butik, mens han til de danske myndigheder under nævnsbehandling har oplyst, at hans familie var fattige hyrder. Han har endvidere til de hollandske myndigheder forklaret, at pigens bror skød efter ham, men til samtalen med Udlændingestyrelsen har han blot nævnt, at [A]’s bror løb efter ham, fordi han blev vred over at se dem holde hinanden i hånden, mens han under nævnsbehandling på ny forklarede, at broren skød efter ham. Han har endvidere forklaret forskelligt om den tidsmæssige udstrækning af sit kendskab til [A], idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at de har kendt hinanden i fem måneder, mens han til asylsamtalen har forklaret, at de kendte hinanden i et år, og han til de hollandske myndigheder har forklaret, at de kendte hinanden i to år og til nævnsbehandlingen har han oplyst, at de kendte hinanden i tre til fire år. Endelig har nævnet lagt vægt på, at han ikke til de hollandske myndigheder har nævnt, at [A]’s far var et højtstående medlem af KDP, hvor han til oplysnings- og motivsamtalen indledningsvis fortalte, at [A]’s far var et højtstående medlem af KDP. Nævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed må anses for kompromitteret, således at hans yderligere påberåbte asylmotiv i forhold til rekrutteringsforsøget fra ISILs side skal ses i lyset heraf. Nævnet finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren forud for, at han søgte asyl i Holland havde en æresrelateret konflikt. Nævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring i sin helhed. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Irak/2017/112/DMO
