Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerene er etnisk arabere og shia-muslimer fra Bagdad, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at de vil blive slået ihjel eller forfulgt, idet den mandlige ansøger er højtuddannet og underviser på universitet i Bagdad. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige i 2014 modtog tre telefonopkald, hvor han blev truet til at stoppe sit arbejde som professor på universitet i Bagdad og forlade Irak. Han har endvidere modtaget to tekstbeskeder, hvor han ligeledes blev truet til at forlade Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring til grund for så vidt angår deres asylmotiv. Vedrørende episoden [i efteråret] 2014, har ansøgerne forklaret væsentligt forskelligt om, hvorledes den bil der standsede dem holdt efter standsningen. Den mandlige ansøger har efter at have forklaret forskelligt placeret bilen umiddelbart foran deres med samme retning på begge biler, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at bilen holdt på tværs af vejen foran ansøgernes bil. Den mandlige ansøger har i oplysnings- og motivsamtalen tilsyneladende forklaret, at bilen var af mærket Kia Ultra, mens begge under mødet for nævnet har forklaret at det var Hyundai Elantra. Den kvindelige ansøger har under mødet med styrelsen [i efteråret] 2016 forklaret anderledes om, hvad der blev sagt til hendes mand end hvad de begge har forklaret under nævnsmødet. Nævnet finder det påfaldende, at standsningen er sket efter 15-20 kilometers kørsel på et trafikeret sted. Endelig finder nævnet, at ansøgerne ikke har forklaret om episoden på en selvoplevet måde og finder det påfaldende at ansøgerne ikke ved anmeldelsen til politiet har oplyst at han tidligere var blevet truet fem gange telefonisk og per SMS og herunder har oplyst telefonnummeret på dem der truede. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort at den mandlige ansøger er blevet truet telefonisk og per SMS fem gange. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke tog truslerne alvorligt, selvom flere af hans universitetskollegaer var blevet dræbt og at han ikke anmeldte det til politiet. Nævnet finder ikke at den generelle situation i Irak gør at betingelserne for asyl er opfyldt heller ikke for universitetsprofessorer. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved tilbagevenden til Irak vil være i individuel og konkret risiko for overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/111/CHA
