irak2017110

Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Tikrit, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at hun vil blive dræbt af sin bror, [A], idet hun gjorde sin familie bekendt med hans forsøg på at voldtage hende. Endvidere har hun henvist til, at hun ved tilbagevenden til Irak frygter at [A] vil slå hende ihjel, idet hun udrejste uden hans tilladelse og dermed vanærede sin familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes bror, [A], forsøgte at voldtage hende første gang for 8 år siden, i perioden efter at hun blev fraskilt og hendes svigerfamilie tog hendes barn fra hende. [A] prøvede yderligere tre gange at voldtage hende. For fire til fem år siden flygtede ansøger hjem til sin søster, [B], der boede i Kirkuk, efter at hun overhørte, at hendes brødre ville dræbe hende. Efterfølgende vendte ansøgeren tilbage for at bo hos sine forældre, så hun kunne passe sine forældre, der var syge. Ansøgeren besluttede sig for at udrejse af Irak i september 2015, idet hun ikke længere ville bo i samme hus som [A]. Efter sin ankomst til Danmark blev ansøger bekendt med, at [A] ville dræbe hende, idet hun udrejste uden hans tilladelse. På trods af, at ansøgeren ikke har nævnt sine konkrete episoder fra Irak i sit asylskema, finder nævnet ikke at kunne udelukke, at ansøgerens bror to gange har kigget ind af vinduet når hun badede, én gang har forsøgt at filme hende, mens hun badede, og én gang har krammet hende og forsøgt at kysse hende, mens hun skiftede tøj. Nævnet bemærker at episoderne har fundet sted for lang tid siden, og at der ikke efter ansøgerens forklaring er grund til at antage, at broren ville voldtage hende, herunder fordi han opgav sit forehavende, blot hun skreg, og da der var flere andre familiemedlemmer i huset. Selvom ansøgeren har forklaret, at hendes brødre, [A] og [C], i 2011 eller 2012 har snakket om at dræbe hende ved et vådeskud, bemærker Flygtningenævnet, at hun efterfølgende har boet med brødrene i tre til fire år, uden at de har forsøgt at gøre alvor af deres plan. Dette bestyrkes endvidere af, at ansøgeren har forklaret, at hun flygtede fra Irak på grund af, at grænserne i Europa var åbne, og ikke fordi der opstod en konkret episode med hendes brødre. Hun har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Irak vil være udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i reel risiko for forhold omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for borgere i Irak ikke i sig selv kan føre til asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/110/CHA