Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter militsen Asa’ib Ahl al-Haq, som efterstræber ansøgeren, fordi han er sunni-muslim, og fordi hans far har [haft en bestemt post]. Han frygter endvidere organisationerne al-Bader og Saraya al-Salam, da disse har rødder i Iran, som ansøgerens far var modstander af. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at Asa’ib Ahl al-Haq tidligere har kidnappet ansøgerens bror, [E], og nu har kidnappet hans bror, [C]. Ansøgerens far, [navn på far], var [farens stilling] i Irak, og han var i 2004 målet for en bilbombe, som han overlevede, men som dræbte ansøgerens bror, [A]. Hans far døde i 2007, da han deltog i en konference, hvor lederen af [bestemt parti], […], også deltog. Ansøgerens far blev myrdet, fordi han stod i et modsætningsforhold til [bestemt parti]. [I sommeren] 2015 modtog ansøgerens familie en kuvert på deres bopæl, som indeholdt to patroner. Kuverten indeholdt ikke andet, og der stod ikke noget på kuverten. Omkring fem dage senere blev ansøgerens bror, [E], kidnappet, og han blev løsladt igen efter at have været tilbageholdt i fem til syv dage. Ansøgerens yngste bror, [C], er blevet kidnappet efter ansøgerens udrejse, og han er stadig tilbageholdt. Ansøgeren mistænker militsen Asa’ib Ahl al-Haq for at stå bag disse episoder. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Det fremgår af de fremlagte identitetspapirer for ansøgeren og hans brødre, at de alle har efternavnet […], og ansøgeren har ikke heroverfor alene ved sin og sine brødres forklaringer sandsynliggjort, at han er søn af [titel og navn på far]. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens øvrige forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring på adskillige centrale punkter fremstår afglidende, udbyggende og divergerende. Ansøgeren har således forklaret stærkt afglidende og upræcist om familiens bopæle i Irak samt på spørgsmål om, hvornår hans mor er indrejst i Tyrkiet. Ansøgeren har forklaret udbyggende om blandt andet bortførelsen af [E], idet han ikke har angivet noget herom i asylskemaet, til trods for at denne hændelse angiveligt var den udløsende årsag til udrejsen af Irak. Ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet, hvorvidt der er blevet skudt mod familiens hus. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 forklaret, at der omkring 2009 blev skudt 1-2 gange mod familiens hus, mens han for nævnet har forklaret, at der ikke blev skudt. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe [E] var tilbageholdt. Han har således under samtalen [i efteråret] 2015 forklaret, at han blev tilbageholdt i et ukendt antal uger, mens han for nævnet har forklaret, at [E] var bortført i en uge. Ansøgeren og hans brødre har forklaret indbyrdes divergerende om blandt andet, hvornår og hvordan de fik at vide, at deres yngre bror, [C], var blevet bortført samt om, hvordan [E] blev frigivet af sine bortførere. Ansøgeren har således for nævnet forklaret, at han ikke ved, hvordan [E] slap væk, og at han selv kom hjem, mens [E] har forklaret, at han blev hentet af sin mor et ukendt sted i Baghdad, hvor bortførerne havde efterladt ham. Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer ikke kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/107/DH
