Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militsen Asai’b Ahl al-Haq, fordi han stammer fra […]-familien, og fordi han har forelsket sig i en pige. Han frygter endvidere, at blive slået ihjel af [navn på bestemt parti] og al-Mahadi-militsen fra Iran, fordi hans familie er blevet chikaneret på grund af ansøgerens far, der har været [angivelse af farens stilling] i Irak. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev forelsket i en pige, da han var omkring 18 år gammel og gik i 10. klasse. Han blev truet på livet af pigens brødre, fordi hendes familie var shia-muslimer, og ansøgeren var sunni-muslim. Ansøgerens far var [angivelse af farens stilling] i Irak, og han var i 2004 mål for en bilbombe, som eksploderede ved [bestemt bygning]. Hans far overlevede, men hans bror [A] blev slået ihjel. Hans far blev efterfølgende forgiftet ved en konference med [bestemt parti] i Diyala i 2007 og døde som følge heraf. Ansøgeren og hans bror [B] var begge til stede under konferencen. I 2015 blev ansøgerens familie truet, idet de fandt et projektil i en kuvert ved hoveddøren. Efterfølgende blev ansøgerens bror [E] kidnappet. Ansøgerens bror [C] er blevet kidnappet, efter ansøgeren og hans brødre er kommet til Danmark. De har ikke hørt fra ham siden og ved ikke, hvad der er hændt ham. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Det fremgår af de fremlagte identitetspapirer for ansøgeren og hans brødre, at de alle har efternavnet […], og ansøgeren har ikke heroverfor alene ved sin og sine brødres forklaringer sandsynliggjort, at han er søn af [titel og navn på faren]. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens øvrige forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring på adskillige centrale punkter fremstår afglidende, udbyggende og divergerende. Ansøgeren har således forklaret stærkt afglidende og upræcist om familiens bopæle i Irak, om sin skolegang samt om [E]s bortførsel. Ansøgeren har forklaret udbyggende om blandt andet bortførelsen af [E], idet han hverken har angivet noget herom i asylskemaet eller til samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015, til trods for at denne hændelse angiveligt var den udløsende årsag til udrejsen af Irak. Han har endvidere forklaret udbyggende og divergerende om årsagen til sin udrejse af Irak og om varigheden af [E]s tilbageholdelse. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret 2015] forklaret, at der ikke var en konkret episode, der gjorde, at han blev nødt til at flygte netop den dag, hvor det skete, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det var bortførelsen af [E], der var den udløsende årsag. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 har han forklaret, at [E] var tilbageholdt i 3 dage, mens han for nævnet har forklaret, at [E] var tilbageholdt i en uge. Endelig har ansøgeren først under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 forklaret, at han blev truet af sin daværende kærestes brødre. Ansøgeren og hans brødre har endvidere forklaret indbyrdes divergerende om blandt andet, hvornår og hvordan de fik at vide, at deres yngre bror, [C], var blevet bortført. Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer ikke kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/106/DH
