Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er angiveligt etnisk bidun og shia muslim af trosretning fra [by], [område], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er bidun fra Kuwait, og at hun i slutningen af 1990’erne flygtede til Irak, idet hendes far var eftersøgt, mistænkt for at modarbejde den kuwaitiske stat. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter myndighederne, fordi hun er statsløs bidun fra Kuwait uden rettigheder. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at hun ikke har noget familie i Irak. Ansøgeren har som støtte til sit asylmotiv henvist til, at hun er født og opvokset i Kuwait, indtil hun flyttede med sine forældre til Irak i slutningen af 1990’erne. Familien flyttede, idet faren var eftersøgt for at have modarbejdet den kuwaitiske stat. Familien havde endvidere fået oplyst, at man i Irak kunne få udstedt et id-kort, hvor der stod, at man var født i Irak, og at man kunne leve i fred som bidun. Ansøgerens far døde i 2004 og moren i 2006. I Irak fik ansøgeren udstedt et irakisk pas, som ansøgeren anvendte til at udrejse til Tyrkiet og herefter videre til Danmark. Ansøgeren har ikke personligt haft konflikter hverken i Kuwait eller i Irak, men frygter hvad der vil ske, såfremt hun vender tilbage, idet hun ikke har noget familie. Ansøgeren har forklaret, at hun siden cirka 1990 har boet i Irak, og at hun har irakisk ID-kort og irakisk pas. Ansøgeren har i 2015 søgt visum til Danmark. I visumansøgningen er angivet, at ansøgeren er irakisk statsborger, ligesom ansøgerens søster, der har opholdstilladelse i Danmark, er irakisk statsborger. Det fremgår ligeledes af visumansøgningen, at ansøgerens pas er et almindeligt pas og er udstedt i 2014. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren skal betragtes som irakisk statsborger. Ansøgeren har ikke haft konkrete konflikter i Irak. Ansøgeren har efter sin egen forklaring klaret sig som enlig kvinde i Irak, siden forældrene døde i henholdsvis 2004 og 2006 og indtil ansøgerens udrejse i 2015. De generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/1/MJM
