Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren er født i Al-Tash i Irak, men er iransk statsborger. Ansøgerens forældre flygtede fra Iran i 1979 på grund af krigen mellem Iran og Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har dog sympatiseret med partiet Komala, som han har uddelt parti-aviser for i Barika-lejren. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans familie udrejste fra Iran til Irak i 1979. Ansøgeren er født i Al-Tash i 1993, hvor han boede indtil omkring 2003, hvorefter han flyttede til Kalar, hvor han boede i omkring to år. Herefter flyttede han til Barika-lejren, hvor han boede indtil sin udrejse. Ansøgeren udrejste af Irak, fordi han ikke havde nogen rettigheder som flygtning. Ansøgeren kan ikke vende tilbage til Iran, hvor han er statsborger, fordi hans nu afdøde fader var og hans brødre er medlemmer af Komala, hvorfor han frygter, at han vil blive hængt af de iranske myndigheder, da han sympatiserer med Komala. Ansøgerens farbroder, som har fået asyl i Danmark, har for kort siden fortalt ham, at hans fader var fængslet i Iran før udrejsen i 1979. Farbroderen har også fortalt, at både han og ansøgerens fader var politisk aktive i Iran. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren er født og opvokset i Al-Tash ikke er tilstrækkelig til, at det alene af den grund kan antages, at ansøgeren i Iran risikerer forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnets flertal lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal lægger således til grund, at ansøgerens fader og to brødre har været medlemmer af Komala-partiet, og at ansøgeren har sympatiseret med dette parti, samt at han for at hjælpe sin nu afdøde fader indtil 2014 uddelte parti-aviser i Barika-lejren. Ansøgeren udførte endvidere praktiske opgaver i forbindelse med fester i partiet. Ansøgerens oplysninger om, at han kommer fra en politisk aktiv familie, understøttes af en psykiatrisk erklæring af [nærmere bestemt dato] vedrørende hans herboende farbroder. Erklæringen er udfærdiget i en ikke-asylretlig sammenhæng, og inden at Udlændingestyrelsen har meddelt ansøgeren afslag på asyl. Erklæringen indeholder oplysninger om, at blandt andet ansøgerens fader har været fængslet i Iran før sin flugt i 1979. Flygtningenævnets flertal har således lagt til grund, at såvel ansøgeren som ansøgerens fader og brødre har udøvet politiske aktiviteter for Komala-partiet, og at aktiviteterne har en sådan karakter og aktualitet, at der ikke kan ses bort fra, at ansøgeren ved indrejse i Iran risikerer at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnets flertal har herved tillige lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring kun taler en smule farsi, og at han ikke er i besiddelse af nogen form for iranske identifikationspapirer. Det forhold, at ansøgeren har to mostre i Iran, findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Iran/2016/78/STR
