Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Basra, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i 2007/2008 haft opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet hendes forældre på hele familiens vegne i 2008 frafaldt opholdstilladelsen og udrejste til Irak. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren i hvert fald efter udløbet af fortrydelsesretten [i sommeren] 2010 har opgivet sin bopæl i Danmark og har taget frivilligt ophold i hjemlandet. Klagerens advokat har anført, at familiens situation i hjemlandet er gradvis forværret siden 2010. Der har været tale om en generel udvikling, som har været uforudsigelig for klageren og hendes familie. De vendte tilbage til Irak, fordi der var udsigt til stabile forhold. Da perioden for fortrydelsesret udløb i 2010, kunne klageren ikke forudse, at situationen ville forværres i det omfang, som er sket. Advokaten har videre anført, at klageren har en stærk tilknytning til Danmark, fordi familien opholdt sig i Danmark fra 2007 og frem til deres udrejse i 2008. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, og § 17 a, stk. 1, som udgangspunkt er bortfaldet, da det må lægges til grund, at klageren har opgivet sin bopæl i Danmark og derefter har opholdt sig i deres tidligere opholdsland, Irak, i mere end tolv på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har legalt ophold i Irak. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren ikke har benyttet sig af sin mulighed for at fortryde repatrieringen til Irak i medfør af udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 17 a, stk. 2, idet ansøgningen om bevarelse af opholdstilladelsen først blev indgivet [i sommeren] 2014. Der er ikke for nævnet oplyst om forhold, der har gjort, at klageren har været afskåret fra at benytte sig af sin fortrydelsesret ved repatriering. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3, at bestemme, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har en stærk relation til Danmark, idet hun kun har opholdt sig i Danmark i lidt over et år i perioden fra indrejsen i 2007 og til udrejsen i 2008, og at hun udrejste frivilligt af Danmark sammen med sin familie, ligesom klageren er uden familie i Danmark. Det forhold, at der nu er uroligheder i hjemlandet, og at de i deres hjemområde bliver anset for at være agenter for invasionsstyrkerne, samt at hendes fader har set sig nødsaget til at søge tilflugt i Kut, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2016/7/LAP
