Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder, sunni-muslim af trosretning og irakisk statsborger fra […], Kirkuk-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at der var krig i landsbyen […] i Kirkuk-provinsen, hvor ansøgeren boede. Han har videre henvist til, at han flyttede til byen Kirkuk, hvor der ligeledes var krig, og han frygter for sit liv som følge af krigen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at peshmergaerne og det irakiske militær bekrigede hinanden i [landsby], hvor ansøgeren boede. Da ISIL indtog byen, måtte peshmergaerne og den irakiske hær kæmpe sammen mod ISIL. Ansøgeren og hans familie flygtede til Kirkuk. I Kirkuk var turkmanerne og Hashdi Shaabi til stede. Ansøgeren har videre oplyst, at den irakiske hær ikke kunne lide kurdere. Hæren kidnappede og generede kurderne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at Hashdi Shaabi har kidnappet mange kurdere, og de skyder folk, som bærer det kurdiske flag. Ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklaret, at han er udrejst på grund af krigen og de økonomiske problemer, da der ikke var noget arbejde, og livet var hårdt. Turkmanerne og Hashdi Shaabi hævder begge, at Kirkuk er deres by, og ISIL truer alle i hele Irak. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har imidlertid efter sin forklaring på intet tidspunkt haft nogen personlige konflikter med de irakiske myndigheder, privatpersoner eller grupperinger, herunder ISIL, militser eller andre grupperinger, og han er aldrig blevet opsøgt af nogen af dem. Der var tale om forhold af generel karakter. Ansøgeren har heller ikke for Flygtningenævnet påberåbt sig at være individuelt forfulgt. Ansøgeren har for Flygtningenævnet henvist til, at de generelle forhold i Kirkuk har antaget en sådan karakter, at alle er i fare for at lide overlast omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved at opholde sig i området. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke vurderes at være af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Det fremgår således af præmis 110 i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse, J.K. and Others v. Sweden, at den generelle situation i Irak ikke statuerer en krænkelse af artikel 3. Flygtningenævnet bemærker videre, at det fremgår af Iraq Control of Terrain Map udgivet af Institute for the Study of War den 7. oktober 2016, at Kirkuk er under kontrol af PUK Peshmerga. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/69/AKM
