Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk turkmener og sunni-muslim fra Tal Afar, Irak. Ansøgeren har været medlem af KDPI siden 2008. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af terrorgruppen ISIL, der har kontrollen over hans hjemby Tal Afar. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til de generelle forhold i Irak, herunder at han har svært ved at finde fast arbejde. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ikke har nogen biologisk familie i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at ISIL tog kontrollen over Mosul og Tal Afar omkring [sommeren] 2014, og at han derfor flygtede til Erbil sammen med sine adoptivforældre. Han tog herefter ophold hos en ven i to til tre måneder, mens han arbejdede i en slagterforretning. Ansøgeren tog herefter videre til Dohuk, hvor han opholdt sig i to til tre måneder. I Dohuk arbejdede han også kortvarigt i en slagterforretning. Han udrejste herefter illegalt af Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Efter de aktuelle baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at ISIL kontrollerer ansøgerens hjemområde omkring byen Tal Afar, og selvom ansøgeren ikke har haft konkrete konflikter med ISIL, må det efter baggrundsoplysningerne endvidere antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse af ISIL grundet sin etnicitet som turkmener. Ansøgeren er derfor isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at ansøgeren må henvises til at tage ophold et andet sted i Irak, f.eks. i Bagdad eller i det kurdisk dominerede Nordirak (KRI), herunder i Erbil og Dohuk. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv er asylbegrundende – heller ikke for turkmenere – og at ansøgeren på intet tidspunkt har haft konkrete konflikter med myndighederne eller andre i Irak. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er en ung mand, og at han efter flugten fra Tal Afar har boet og arbejdet i Erbil og Dohuk, hvorfra han udrejste frivilligt. Nævnet finder på den baggrund, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at de af ansøgeren påberåbte problemer med at finde arbejde og manglende biologisk familie i Irak er socioøkonomiske forhold, som ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/65/DTO
