Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive udsat for terrorangreb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i foråret 2004 efter at være blevet meddelt afslag på asyl i Danmark flyttede hjem til sin søn ved navn [S] i Bagdad. I 2005 blev [S] ansat i Det irakiske Statsministerium, og som følge heraf blev ansøgerens familie betragtet som fjender til den sunni-muslimske del af regeringen. I enten 2008 eller 2009 modtog [S] en trussel, og [i efteråret] 2010 blev ansøgeren, [S] og ansøgerens fire børnebørn udsat for et bilbombeangreb, hvor ansøgerens fire børnebørn mistede livet. Efter angrebet ledsagede [S] ansøgeren til Jordan, hvor de opholdt sig frem til primo 2011. Mens de opholdt sig i Jordan, blev [S´s] hus i Bagdad vandaliseret og udsat for tyveri under en ransagning foretaget af nogen for ansøgeren ukendte personer. Ansøgerens naboer fortalte dem efter ransagningen, at der lå et trusselsbrev i huset. I [sommeren] 2015 udrejste ansøgeren af Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse. I den forbindelse bemærkes navnlig, at ansøgeren og i øvrigt hendes søn har kunnet opholde sig i landet i omkring fire år efter seneste indrejse frem til udrejsen i 2015. Ansøgerens oplysninger for nævnet om, at hendes søns bopæl i Irak angiveligt skulle have været udsat for et brandattentat to dage før nævnsmødet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke isoleret set findes asylbegrundende, og at ansøgeren har såvel børn som øvrig familie i landet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2 er opfyldte. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2016/64/ceb
