Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt fire børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske turkmenere og sunni-muslimer fra Mosul, Irak. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at ISIL vil slå ham og hans familie ihjel. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv anført, at han kommer fra byen Mosul, som er kontrolleret af ISIL. Han har endvidere oplyst, at han to gange er blevet opsøgt af repræsentanter fra ISIL i sin forretning, som ville have, at hans søn […] skulle tilslutte sig ISIL, og at hans datter […] skulle gifte sig med en ISIL-kriger. Efter den anden henvendelse besluttede familien at udrejse af Mosul. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ISIL vil slå hende og hendes familie ihjel. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer om asylmotiv til grund herunder, at de stammer fra det centrale Mosul, og at de flygtede fra Mosul i juli 2014, efter at ISIL havde fremsat krav om, at familiens ældste datter […] skulle giftes med et ISIL medlem, og at sønnen […] skulle tilslutte sig ISIL. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de er i risiko for forfølgelse af de grunde, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne er derimod isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om ansøgerne kan henvises til et internt flugtalternativ et andet sted i Irak. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at familien består af ansøgerne, fire mindreårige børn og en voksen søn. Familien er sunni-muslimske turkmenere og har intet netværk udenfor Mosul, ligesom de ikke har nogen form for tilknytning til andre områder i Irak. Henset hertil og sammenholdt med den generelle situation i Irak for internt fordrevne fra ISIL-områder, navnlig i lyset af den seneste udvikling efter offensiven mod Mosul, finder nævnet på grundlag af baggrundsoplysningerne efter en konkret og individuel vurdering ikke, at det er rimeligt og relevant at henvise ansøgerne til at tage ophold et andet sted i Irak. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2016/60/CHHA
