Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [mindre by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Irak ikke at kunne få den nødvendige behandling for sin hånd, som han beskadigede som barn. Han frygter endvidere den undertrykkelse og mobning, han bliver udsat for i Irak som følge af sit handicap. Ansøgerens bror er forsvundet i april 2016. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at den mobning, som ansøgeren har været udsat for, har en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han ikke har haft nogen konkrete konflikter med myndighederne eller andre i hjemlandet. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det forhold, at ansøgeren har oplyst, at han ikke kan få behandling for sit handicap i Irak, kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at de generelle forhold i Irak er af en sådan karakter, at betingelserne i udlændingelovens § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/57/NKE
