Nævnet stadfæstede i oktober 2016. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Hun er født i Bagdad, Irak, men har fra 2007 boet i Al-Rumadi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive kidnappet sammen med sin mor og sin søster, idet en milits, hvis navn hun ikke kender, har truet hende og hendes familie i Bagdad. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af ISIL i Al-Rumadi. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at ISIL vil kidnappe hende og tvinge hende til at blive gift med en fra ISIL. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at ansøgerens far og hans søskende havde arvet et hus i [en irakisk bydel] i Bagdad fra hendes farfar. Hendes fars bror og hans familie boede også i huset. De valgte at sælge huset i 2007, men inden salget blev gennemført, modtog familien et trusselsbrev. Nogle dage senere blev familien opsøgt af nogle personer fra en milits, der krævede, at familien udleverede salgssummen til dem. Personerne fik at vide fra familien, at de ikke havde modtaget pengene endnu. Ansøgerens far og farbror blev truet med, at deres ægtefæller og børn ville blive bortført, hvis salget ikke blev gennemført, og hvis militsen ikke fik udleveret salgssummen. Da salget efterfølgende blev annulleret, besluttede ansøgerens forældre at tage til Al-Rumadi. En mand fra ansøgerens farbrors svigerfamilie, der er shiamuslim, flyttede ind i huset og betalte husleje til hendes familie. De tog i 2015 til Bagdad for at få lavet et pas og tage til Tyrkiet, da ISIL i [foråret] 2015 kom til Al-Rumadi. På vej til Bagdad tog familien en omvej via Karbala, fordi den anden vej var lukket. Inden de nåede frem til Karbala, blev familien stoppet af ISIL, og ansøgerens far blev bortført. Ansøgeren flygtede til Mosul sammen med sin mor og søster omkring [foråret] 2015, hvor de opholdt sig hos ansøgerens mormor og mors søskende. Nogle personer fra ISIL opsøgte [i efteråret] 2015 ansøgerens mormor og mors søskendes bopæl i Mosul. ISIL havde hørt, at der var ugifte kvinder på adressen, og disse kvinder skulle gifte sig med personer fra ISIL. ISIL fik at vide, at der ikke var ugifte kvinder på adressen. Da personerne fra ISIL var gået, flygtede ansøgeren og hendes mor og søster til et andet sted i Mosul, hvor ansøgerens mors moster boede. En uge senere opsøgte ISIL igen ansøgerens mormors og mors søskendes bopæl. Ansøgeren og hendes familie udrejste af Irak, efter at de havde opholdt sig hos ansøgerens mors moster i to uger. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hendes morfar rettelig også boede i huset i Mosul, og at morforældrene stadig bor der. Ansøgeren har under nævnsmødet videre støttet sit asylmotiv på, at hendes morfar og farfar var højtstående officerer under Saddam Hussein, og at ansøgerne risikerer at blive anset for at være ISIL-støtter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens og hendes mors forklaringer om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren og hendes mor først under samtalen med deres advokat har oplyst, at ansøgerens morfars og farfars militære baggrund reelt sammen med deres religiøse tilhørsforhold som sunni-muslimer er årsagen til deres asylretlige problemer. Ansøgerens mors forklaring om, at hun til Udlændingestyrelsen oplyste, at ansøgerens morfar var død, og at hun ikke nævnte morfarens og farfarens militære baggrund, skyldes hendes frygt for, at tolkene i Danmark ville bringe oplysningerne videre til Irak og dermed skabe problemer for ansøgerens morfar, forekommer utroværdig, navnlig set i sammenhæng med oplysningernes angivelige relevans for asylmotivet og set i sammenhæng med, at ansøgerens mor i asylskemaet har oplyst ansøgerens morfars fulde navn, og at han boede i Irak. Ansøgerens mors forklaring om omstændighederne i forbindelse med forsøget på at sælge ansøgerens farfars hus i Bagdad efter farfarens død er kombineret med forklaringen om et trusselsbrev, som har været noget uklar. Ansøgeren og hendes mor har først til den beskikkede advokat forklaret, at ansøgerens morfar og farfar stod på en liste over personer, som militserne ønskede at slå ihjel. Forklaringen om listen, og hvorledes den kom i familiens besiddelse, har ligeledes været uklar. Efter forklaringen blev huset alligevel ikke solgt, hvorimod huset blev udlejet til en shiit, som stadig bor der og betaler husleje. På den baggrund er der ikke belæg for, at ansøgeren og hendes familie var asylbegrundende forfulgt, da de i 2007 flyttede fra Bagdad til Al-Rumadi samtidig med, at ansøgerens mors forældre og søskende flyttede til Mosul. Ansøgeren og forældre og søster boede fra 2007 til 2015 i Al-Rumadi uden at opleve problemer af asylretlig relevans. Herefter ønskede de angiveligt at udrejse, og de var på vej til Bagdad for at skaffe sig pas, da ansøgerens far sammen med et antal mænd i samme gruppe blev kidnappet undervejs. Ansøgerens og hendes mors forklaring om omstændighederne i den forbindelse har ikke været særlig klare og har ikke virket overbevisende, og Flygtningenævnet finder, at såfremt ansøgerens far blev kidnappet, har det alene skyldtes, at han sammen med de øvrige mænd befandt sig på stedet og blev tjekket, og ikke på grund af hans individuelle forhold. Ansøgeren og hendes mor og søster vendte tilbage til Al-Rumadi, hvor de ikke oplevede problemer, men hvor de dog valgte at tage tilbage Mosul for at tage ophold hos ansøgerens familie der. Under dette ophold frygtede de, at mænd fra ISIL ønskede at indgå ægteskab med ansøgeren og hendes søster. Forholdene for sunni-muslimer i Bagdad er efter baggrundsoplysningerne vanskelige, men det fremgår dog af ”Irak: Oppdatert informasjon om sponsorkravet (kefala) for internflyktninger og returnerte som ønsker å bosette seg i Bagdad” udgivet af Landinfo den 4. juli 2016, at det er muligt også for sunni-muslimer at indrejse i Bagdad via lufthavnen. Der er større sunni-muslimske områder i Bagdad, og ansøgerens mors svigerinde bor i Bagdad. Baggrundsoplysningerne om de generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at de kan bevirke, at ansøgeren opfylder betingelser i udlændingelovens § 7. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/51/DTO
