Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagerne er etnisk arabere og shia-muslimer af trosretning fra Basra, Irak. Den mandlige klager har oplyst at have været medlem af Baarth-partiet. Klagerne har i 2007/2008 haft opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet klagerne i 2008 frafaldt opholdstilladelsen og udrejste til Irak. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne i hvert fald efter udløbet af fortrydelsesretten [i sommeren] 2010 har opgivet deres bopæl i Danmark og har taget frivilligt ophold i hjemlandet. Klagernes advokat har anført, at klagernes situation i hjemlandet er gradvis forværret siden 2010. Der har været tale om en generel udvikling, som har været uforudsigelig for klagerne. De vendte tilbage til Irak, fordi der var udsigt til stabile forhold. Da perioden for fortrydelsesret udløb i 2010, kunne klagerne ikke forudse, at situationen ville forværres i det omfang, som er sket. Advokaten har videre anført, at klagerne har en stærk tilknytning til Danmark på grund af den mandlige klagers arbejde som tolk for de danske styrker i Basra, ligesom familien opholdt sig i Danmark fra 2007 og frem til deres udrejse i 2008. Flygtningenævnet bemærker, at klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, og § 17 a, stk. 1, som udgangspunkt er bortfaldet, da det må lægges til grund, at klagerne har opgivet deres bopæl i Danmark og derefter har opholdt sig i deres tidligere opholdsland, Irak, i mere end tolv på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerne har legalt ophold i Irak. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klagerne ikke har benyttet sig af deres mulighed for at fortryde repatrieringen til Irak i medfør af udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 17 a, stk. 2, idet ansøgningen om bevarelse af opholdstilladelsen først blev indgivet [i sommeren] 2014. Der er ikke for nævnet oplyst om forhold, der har gjort, at klagerne har været afskåret fra at benytte sig af deres fortrydelsesret ved repatriering. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3, at bestemme, at klagernes opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerne ikke har en stærk relation til Danmark, idet de kun har opholdt sig i Danmark i lidt over et år i perioden fra indrejsen i 2007 og til udrejsen i 2008, og at klagerne udrejste frivilligt af Danmark som en samlet familie, ligesom klagerne er uden familie i Danmark. Det forhold, at der nu er uroligheder i hjemlandet, og at de i deres hjemområde bliver anset for at være agenter for invasionsstyrkerne, samt at den mandlige klager har set sig nødsaget til at søge tilflugt i henholdsvis Kut, Baghdad og Dyala, kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2016/5
