Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra landsbyen […] nord for Jalawla by i Diyala provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat (IS/Daesh), der [foråret] 2015 sendte et brev til hans bopæl med anmodning om, at han skulle medtage sprængstof til sin arbejdsplads og sprænge denne i luften. Brevet var undertegnet af [A. K.], der har tilknytning til IS. Ansøgeren arbejdede som sikkerhedsleder i firmaet […], hvor han havde ansvaret for 8 ansatte. I pågældende periode udførte han vagtopgaver for […] hos firmaet […] i en lejr omkring 50 km fra […] og 15 km fra Kalar by. Der var mange højtstående udlændinge på arbejdspladsen. I løbet af de næste knap 5 måneder blev ansøgeren også truet telefonisk, og han modtog en række sms-trusler fra en person, der oplyste, at han hed […], tilhørte [A. K.s] gruppe og arbejdede i ansøgerens område. Ansøgeren svarede via sms, at han ikke ville samarbejde. Efter at have fået den første sms forlod ansøgeren sin bopæl og opholdt sig derefter udelukkende på arbejdspladsen. Han havde i den periode telefonisk kontakt med sin mor, som han boede sammen med i landsbyen. Hun oplyste, at der ikke var kommet flere breve. Ansøgeren udrejste illegalt af Irak [sommeren] 2015. Ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens forklaring om konflikten med IS bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at forklaringen herom i nævnet har været usikker, tøvende og ikke er fremstået selvoplevet. Dette gælder blandt andet forklaringen om brevet fra IS. Forklaringen om indholdet af det omhandlede korte brev har varieret en del, herunder om hvorvidt ansøgerens navn og navnet på arbejdspladsen var anført i brevet. Forklaringen om sms`er og den telefoniske kontakt har også varieret. Ansøgeren har blandt andet i sit asylskema skrevet, at han blev ringet op af terrorister næsten hver dag, mens han senere har oplyst, at han blev kontaktet telefonisk en eller få gange. Hertil kommer, at det kan undre, at ansøgeren ikke advarede sin arbejdsplads om bombetruslen, når han var ansat som leder for sikkerhedsvagter. Det svækker tillige ansøgerens generelle troværdighed, at han til Udlændingestyrelsen forklarede, at han efter ankomst til Danmark talte i telefon med sin mor to eller et par gange, mens han i Flygtningenævnet forklarede, at dette kun skete en gang. Af disse grunde, og efter en samlet vurdering, kan Flygtningenævnet ikke lægge forklaringen om den konkrete konflikt med IS til grund. Ansøgeren har ikke i øvrigt oplyst om alvorlige asylrelevante problemer på grund af sin baggrund og arbejdsforhold. Uanset, at ansøgeren - der er kurder fra Diyala - er ateist og har arbejdet i et udenlandsk sikkerhedsfirma, finder Flygtningenævnet efter baggrundsoplysningerne og ansøgerens forklaring herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/47/KAA
