Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive bortført eller slået ihjel af Islamisk Stat, fordi hun arbejdede for militæret, og fordi hun er en kvinde, som boede alene. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at andre ansatte i militæret har været udsat for både bortførelse og bombardementer, og at både Islamisk Stat samt shiitiske grupperinger har stået bag disse. Ansøgeren har videre oplyst, at der i Kirkuk findes mange personer med tilknytning til Islamisk Stat. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun fra 2004 og frem til sin udrejse i 2015 var ansat i militæret og derfor frygter at blive bortført eller dræbt af Islamisk Stat eller ekstremistiske grupper. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren alene som følge af ansættelsen i det irakiske militær ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft anden funktion i militæret end at arbejde på et kontor, og at hun aldrig selv har oplevet nogen personlige konflikter, men er udrejst af Irak på grund af de generelle omstændigheder for ansatte i militæret og for enlige kvinder. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring om sin viden om konkrete hændelser rettet mod andre ansatte i militæret ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren som enlig, kurdisk kvinde kan anses for at være i en særlig sårbar situation omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren har to brødre, der bor i Kirkuk. Herefter, og da de generelle forhold i Irak ikke kan begrunde asyl, jf. herved præmis 55/56 i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse, J.K. and Others v. Sweden, finder nævnet sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/45/kaa
