Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter militserne, som vil have, at han tilslutter sig dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2007 blev tilbageholdt af Al Mahdi militsen. Efter et par dage blev ansøgeren overgivet til det irakiske politi, som mistænkte ham for at være terrorist. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring to år, hvor han blev udsat for tortur. De irakiske myndigheder løslod ansøgeren i 2008/2009 på grund af mangel på beviser. Efter løsladelsen blev ansøgeren løbende chikaneret af myndighederne og militserne, som samarbejde med myndighederne. I [sommeren] 2014 forsøgte Asaib Ahl Al Hak at rekruttere ansøgeren til at kæmpe mod Islamisk Stat. Militserne har udstedt et dekret om at henrette alle, som er udrejst af Irak uden at tilslutte sig dem. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren var fængslet fra 2007 til 2009, og under fængslingen blev udsat for tortur. Nævnet finder imidlertid, på baggrund af ansøgerens forklaring, hvorefter han ikke efterfølgende havde væsentlige problemer med myndigheder, at dette forhold må betragtes som afsluttet. Det lægges også til grund, at ansøgeren i sommeren 2014 modtog henvendelse fra personer, der ønskede, at han skulle tilslutte sig Asaib Ahl Al Hak. Ansøgeren har forklaret, at mange unge sunni-muslimer i kvarteret fik en tilsvarende henvendelse. Derfor, og idet det på baggrund af de fremlagte dokumenter ikke er sandsynliggjort, at ansøgerens broders død har sammenhæng med forsøget på at tvangshverve ansøgeren, finder nævnet, at der er tale om en generel situation, og at ansøgeren ikke har været individuel forfulgt. Det forhold, at ansøgeren er udrejst af Irak eller sunni-muslimernes generelle situation i Irak, er ikke i sig selv asylbegrundende. Idet nævnet har lagt til grund, at ansøgeren har været udsat for tortur, er der ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/41/STR
