Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Asaeb Ahel al-Haq, fordi han har arbejdet for den danske organisation [A], og fordi han nægter at tilslutte sig dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede for [A] i perioden fra [et nærmere angivet tidspunkt i begyndelsen af] 2014 til [et nærmere angivet tidspunkt i sommeren] 2014, hvor han var ammunitionsrydder. Nogle måneder inden ansøgerens udrejse søgte Asaeb Ahel al-Haq via ansøgerens fætter ansøgerens brødre, som sagde, at ansøgeren skulle stoppe med at arbejde for [A] og i stedet arbejde for dem. Efterfølgende blev han ringet op af en ukendt person, som sagde, at ansøgeren skulle stoppe med at arbejde for [A]. Ansøgeren blev ligeledes opsøgt på sin bopæl af 4 til 6 personer fra Asaeb Ahel al-Haq, hvor han og ægtefællen blev udsat for vold. Personerne sagde til ansøgeren, at de flere gange havde sagt, at han skulle stoppe sit arbejde hos [A]. Den efterfølgende dag opsagde ansøgeren sit arbejde. Efterfølgende blev ansøgeren opsøgt af sin fætter, som var tilknyttet Asaeb Ahel al-Haq, der truede ham til at tilslutte sig militsen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren var ansat i [A]. På baggrund af baggrundsoplysningerne, og da der er tale om et vestlig firma, finder Flygtningenævnet ikke at kunne udelukke, at ansøgeren er blevet truet til at ophøre med sit arbejde, hvilket skete [det nærmere bestemte angivne tidspunkt i sommeren] 2014. Flygtningenævnet tilsidesætter dog ansøgerens forklaring om episoden umiddelbart forinden, da forklaringen er væsentlig udbygget for så vidt angår volden, og da ansøgeren har forklaret divergerende om ægtefællens indlæggelse. Da ansøgeren ikke har oplyst om forsøgene på tvangshvervning under oplysnings- og motivsamtalen, da han har fået udstedt pas [otte dage efter han opsagde dit job i sommeren] 2014, da han forblev boende på sin egen adresse i 50 dage efter opsigelsen, da han ikke har været i stand til at tidsfæstne det påståede andet besøg fra fætteren i forhold til udrejsen og da han ikke besidder særlige færdigheder, der kunne være at interesse for militsen, finder nævnet ikke, at denne del af forklaringer er troværdig, hvorfor den tilsidesættes. Idet det således ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren har haft problemer med militsen efter [den nærmere bestemte dag i sommeren 2014, hvor han blev opsøgt] og til udrejsen, og da hans familie ikke er blevet opsøgt, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren vil få problemer med Asaeb Ahel al-Haq ved en tilbagevenden til Irak. Ansøgeren har derefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/40/STR
