irak201638

Nævnet stadfæstede i september Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb fra sin bror. Broren er fundamentalistisk og har slået ansøgeren, ligesom han har truet med at slå hende ihjel, fordi hun bor hos sine forældre i Irak, mens hendes ægtefælle bor i Danmark. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Irak. Ansøgerens advokat har i sit indlæg for Flygtningenævnet anmodet om, at sagen udsættes på en psykologisk udredning af ansøgeren, idet hun på grund af sine psykiske problemer har haft vanskeligt ved at redegøre for sine forhold. Ansøgeren har ifølge oplysnings- og motivsamtalen den 1. juni 2016 oplyst, at hun ikke havde helbredsproblemer og var sund og rask, og ansøgeren har for nævnet ikke fremstået som psykisk påfaldende, ligesom der ikke i øvrigt er forhold, der taler for at udsætte sagen som begæret af ansøgerens advokat. Flygtningenævnet tager derfor ikke anmodningen om udsættelse til følge. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv om frygten for sin bror til grund, idet dette fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således intet oplyst herom i asylskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen, og det er heller ikke omtalt i indlægget af 27. september 2016 fra ansøgerens advokat. Ansøgeren har i øvrigt svaret afglidende og usikkert på spørgsmål om, hvornår hun angiveligt blev truet af broren første gang og om baggrunden for, at broren pludselig i 2015 skulle begynde at true hende på livet som følge af, at hun fortsat bor hos sin familie og ikke hos sin mand i Danmark, selv om dette har stået på siden 2005. Ansøgeren har i øvrigt oplyst, at hun frygter de generelle forhold i Irak, fordi der er stor usikkerhed i landet, og at hendes psykiske helbred er blevet påvirket heraf samt af det vanskelige i at tage sig af to børn alene. Ansøgeren har ikke haft konflikter med myndigheder, private eller grupper i Irak. Det er på den baggrund ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at hun risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De generelle forhold i Irak og den omstændighed, at det har været hårdt for ansøgeren at varetage rollen som enlig forælder med to børn gennem mange år, kan ikke medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/38/ADP