Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil opleve problemer fra tre personer, der mener, at ansøgeren har angivet deres børn til de amerikanske styrker, der førte til, at de blev fængslet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han fik endelig afslag på asyl af Flygtningenævnet [i foråret] 2010. Omkring nytårsaften 2010/2011 genindrejste ansøgeren i Irak og tog ophold i Mosul. Ansøgeren og hans familie blev under de første ti dage af opholdet i Mosul chikaneret af ukendte personer. Ansøgeren blev kaldt forræder af tre personer. De slog og kastede med sten efter ansøgeren og hans families hus. Episoden hænger sammen med konflikten, der i 2007 medførte, at ansøgeren udrejste af Irak. Efter ti dage i Mosul rejste ansøgeren til [en iransk landsby], hvor han opholdt sig hos sin fars slægtninge indtil sin udrejse i [sommeren] 2014. Under opholdet i [en iransk landsby] blev nogle indsatte i fængslet […], der ligger tæt på [en iransk landsby], løsladt. Nogle af de løsladte var de personer, som ansøgeren i sin tid havde angivet til myndigheder, hvorfor de efter løsladelsen opsøgte ansøgerens mor og bror. Ansøgerens mor blev skubbet og hans bror blev slået. Ansøgerens mor kontaktede ansøgeren efter episoden, og bad ham om at udrejse igen. Ansøgeren udrejste umiddelbart herefter i [sommeren] 2014 af Irak via en landevej til Iran. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Mosul, som led i at militsen, Islamiske Stat, har overtaget kontrollen med området. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på en række punkter forekommer upræcis og ikke selvoplevet. Dette gælder således blandt andet hans forklaring om arten og omfanget af den chikane eller vold, som han under sit ophold i Mosul i 2011, og som hans familie i tiden indtil hans udrejse angiveligt blev udsat for. Endvidere forekommer det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren, efter at have forladt Mosul, igennem mere end tre år har kunnet opholde sig i en landsby relativt tæt herpå uden repressalier. Ligeledes bemærkes at ansøgeren efter sin første forklaring har oplyst, at han flygtede fra området allerede inden fængslet blev overtaget af IS, mens denne forklaring senere er ændret. Endelig bemærkes, at ansøgerens generelle troværdighed findes at skulle vurderes også i lyset af, at han under den tidligere asylsag har afgivet notorisk urigtige oplysninger om blandt andet sin identitet. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for myndighedsforfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. I øvrigt bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder, at de generelle forhold i Irak i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/36/DTO
