Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin broder, idet han er modstander af ansøgerens ægteskab. Hun har endvidere henvist til, at hun frygter at blive halshugget eller kidnappet af Islamisk Stat, eller at organisationen vil bruge hendes børn til selvmordsaktioner. Hun har endelig henvist til, at hun ikke ønsker at forlade sin ægtefælle og sine børn i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun mødte sin nuværende ægtefælle i Syrien i 2001, og at ansøgerens broder opdagede deres forhold i 2008. Broderen modsatte sig forholdet. Hun blev gift [i sommeren] 2009. Da broderen opdagede dette, truede han hende på livet. Ansøgeren – der vedrørende konflikten med sin broder ikke har fremført nye oplysninger siden Flygtningenævnets afgørelse [fra foråret] 2010 – findes fortsat ikke at have sandsynliggjort, at hun efter indgåelsen af sit ægteskab har været forfulgt af sin broder på en asylbegrundende måde. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født og opvokset i Shekhan, og finder derfor, at hun asylretligt skal vurderes i forhold til Shekhan. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at de generelle forhold i ansøgerens hjemområde er af en sådan karakter, at hun er berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Socioøkonomiske forhold findes heller ikke at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/3/SLN
