Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at grupperingen Firat Maut al-Hak vil slå ham ihjel, fordi ansøgeren var vidne til en episode, hvor grupperingen efterlod et lig i nærheden af ansøgerens arbejdsplads, hvorefter han afgav forklaring til politiet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [i sommeren] 2014 oplevede, at tre ukendte personer bar et lig ud af en bil, som de efterlod i et affaldsområde i nærheden af ansøgerens arbejdsplads. Da ansøgeren havde noteret bilens nummerplade, afgav han forklaring til politiet. Omkring 10 dage efter modtog ansøgeren et brev fra Firat Maut al-Hak, der truede med at straffe ansøgeren for at afgive forklaring til politiet. Sammen med sin far besluttede ansøgeren at udrejse af Irak [i sommeren] 2014 til Tyrkiet. Ansøgerens bror og fætter blev tilbageholdt [i begyndelsen af] 2015 af nogle ukendte personer med henblik på at afsløre, hvor ansøgeren befandt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret divergerende omkring væsentlige dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til samtale med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2016 forklaret, at de tre mænd, der smed liget på lossepladsen, var iført olivenfarvet tøj, der lignede militæruniformer. Under nævnsmødet har ansøgeren først forklaret, at de tre mænd var civilklædte, senere at den ene mand, der var bevæbnet, var iført militærbukser, mens de to andre var civilklædte. Videre har ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at der, foruden ham selv, var fem-seks andre, der så episoden [i sommeren] 2014, til samtalen [i vinteren] 2015 at der måske var 4 personer, der overværede episoden, og til samtalen [i begyndelsen af] 2016, at der var tre andre, der overværede episoden. Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at der gik et halvt år fra episoden på lossepladsen, til hans familie blev opsøgt med forespørgsel om ansøgerens opholdssted, og at der kun har været denne ene henvendelse til familien. Idet Nævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring i sin helhed, kan de af ansøgeren fremlagte dokumenter ikke tillægges vægt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2016/28/DTO
