Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive tilbageholdt af myndighederne, idet han tidligere er blevet tilbageholdt ved en kontrolpost, hvor han blandt andet blev stukket i maven med en kniv. Han har videre henvist til, at han frygter at blive dræbt af IS eller andre lignende grupperinger, idet hans familie engang er blevet angrebet af IS, ligesom hans familie tidligere har haft en konflikt med en anden gruppering i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev tilbageholdt af de irakiske myndigheder ved en kontrolpost omkring to eller tre år inden, han indgav sin ansøgning om asyl i Danmark. De irakiske myndigheder spurgte i forbindelse med tilbageholdelsen til ansøgerens fader, hvorefter ansøgeren blev overfaldet og stukket med en kniv i maven. Ansøgeren blev behandlet af myndighederne ved kontrolposten, hvorefter han fik lov til at tage hjem samme aften. Omkring to år inden ansøgeren søgte om asyl i Danmark, var han på arbejde sammen med sin fader og broder, idet faderen havde fået til opgave at sætte overvågningskameraer op i en fabrik. Otte-ni personer fra en gruppering, der bliver kaldt ”[…]”, ankom til fabrikken og henvendte sig til ejeren, fordi de ikke ville have, at der skulle sættes overvågningskameraer op i fabrikken. Grupperingen forlod fabrikken, efter de havde talt med ejeren. Omkring to måneder efter hændelsen ved fabrikken blev ejeren igen opsøgt af grupperingen, og ejeren ringede til ansøgerens fader og fortalte, at ansøgeren og hans familie skulle flygte fra deres bopæl, fordi han havde opgivet deres adresse til grupperingen, da de havde truet ham. Ansøgeren og hans familie flygtede derfor fra deres bopæl. Ansøgerens familie har efterfølgende flyttet bopæl flere gange af frygt for, at grupperingen skulle finde dem. [I sommeren] 2014 trængte IS ind i [ansøgerens hjemby]. Ansøgeren var hos en ven, da han blev ringet op af sin broder, som sagde, at han skulle komme hjem. På vejen hjem så ansøgeren, at personer fra IS havde samlet flere familier udenfor deres bopæle, herunder ansøgerens familie, idet nogle ukendte personer havde affyret skud imod IS fra deres bopæle. Ansøgeren stod omkring 100 meter fra stedet, hvor familien blev tilbageholdt, og han kunne høre personerne fra IS sige, at ansøgerens fader skulle samarbejde med dem. Ansøgeren formoder, at nogle af personerne fra IS var de samme mænd, som tidligere havde været en del af den gruppering, som opsøgte fabrikken. Der var flere mænd, der blev dræbt den pågældende dag, herunder ansøgerens fader og broder. Hans søster blev kidnappet af IS, og han har ikke set hende siden. Da personerne fra IS havde forladt området, løb ansøgeren hjem, hvor han talte med sin moder. Hun insisterede på, at han skulle udrejse fra Irak, idet hun frygtede for hans liv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår divergerende, afglidende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvem der bemandede kontrolposten, da han angiveligt blev stukket med en kniv. Til oplysnings- og motivsamtalen har han således forklaret, at han ikke ved, om det var kurdiske eller irakiske myndigheder. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 har han forklaret, at det var de irakiske myndigheder, mens han under sin forklaring i Flygtningenævnet har forklaret, at kontrolposten var bemandet af kurdiske myndigheder. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om bl.a, hvorvidt hans mor var ved bevidsthed, da han kom hjem [i sommeren] 2014 og om flugten fra bopælen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og undvigende om [dato i sommeren] 2014, ligesom forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har Islamisk Stat ikke kontrol med [ansøgerens hjemby] eller [by], der begge er kontrolleret af kurdiske styrker. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold i [ansøgerens landsby] eller [by] er af en sådan karakter, at ansøgeren risikerer overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i disse byer. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved tillige lagt vægt på, at uanset ansøgerens forklaring om episoden på fabrikken tilhørende […] og angrebet [i sommeren] 2014 måtte kunne lægges til grund, hviler det alene på ansøgerens egen formodning, at disse episoder har nogen indbyrdes forbindelse, og at ansøgeren og hans familie skulle være i Islamisk Stats eller andre grupperingers søgelys. Det bemærkes herved, at ansøgeren og hans familie i flere år uden problemer har kunnet bo og arbejde i [ansøgerens hjemby] efter hændelsen på fabrikken. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/19/AKM
