Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af Asseb al-Haq militsen, idet han nægtede at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at en person ved navn [H] fra Asseb al-Haq militsen henvendte sig til ham i [sommeren] 2014 og bad ham om at indhente oplysninger om sunni-muslimer til Asseb al-Haq. Ansøgeren nægtede at gøre dette, og [H] forlod stedet. To til tre dage senere henvendte [H] sig igen til ansøgeren og bad ham om at samarbejde med dem. Ansøgeren nægtede fortsat, og [H] gik fra stedet. To til tre dage senere kørte ansøgeren en kunde til et kvarter, som hedder [K]. Da de ankom til stedet, blev ansøgeren slået bevidstløs, og han vågnede senere i et rum, hvor otte medlemmer af Asseb al-Haq befandt sig. Ansøgeren var tilbageholdt i fire dage, fordi han havde nægtet at samarbejde med Asseb al-Haq. Den fjerde dag, ansøgeren var tilbageholdt, udbrød der skyderier imellem Asseb al-Haq og andre militser, hvorfor ansøgeren blev efterladt uden opsyn. Ansøgeren flygtede hen til sin søster. Ansøgerens søster fortalte ham, at Asseb al-Haq havde ledt efter ansøgeren på ansøgerens forældres bopæl, og at forældrene og de øvrige søskende derfor var flygtet fra bopælen. Ansøgeren opholdte sig i fire dage hos sin søster, hvorefter han udrejste med fly fra Bagdad til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Selvom nævnet kan anerkende, at ansøgeren som shia-muslim, som opvokset i et sunni domineret område og med et arbejde som taxachauffør, kunne være interessant som informant, findes det usandsynligt, at en stor og velorganiseret milits skulle bruge betydelige ressourcer på en uvillig person, der ikke har nogen særlig viden eller adgang til særlige informationer. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at en fange hos en velorganiseret og veltrænet milits skulle lades alene med en ulåst dør, således at flugten kunne finde sted som forklaret. Endelig finder nævnet det usandsynligt, at hverken ansøgerens søster, som han boede hos i fire dage forud for flugten, eller hans broder, der bor i Sverige, vil give ham oplysninger om, hvor hans familie befinder sig, eller hvordan de har det. Nævnet bemærker, at ansøgerens forklaring under mødet var unuanceret og ikke fremstod som selvoplevet. Nævnet finder således, at det forklarede asylmotiv usandsynligt og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2016/10/MVI
