Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger af ukendt nationalitet. Indrejst i 2004.
Ansøgeren er etnisk araber og ateist. Ansøger har til de danske myndigheder oplyst at være født i Irak, men opvokset i Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse forenin-ger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ikke ønsker at vende tilbage til Irak, idet han ikke har noget netværk i landet. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter at blive slået ihjel af de terrorister, der tilbageholdt ham og udsatte ham for overgreb i perioden 1992 til 2003. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er født den […] i […], Irak. Ansøgeren flyttede med sine foræl-dre til Algeriet, da han var fem eller seks år. Han formoder, at hans forældre rejste til Algeriet, fordi hans fader var politisk forfulgt i Irak. Da ansøgeren var omkring 13 til 14 år, blev hans forældre slået ihjel i Algeriet. Ansøgeren formoder, at det var terrorister fra den algeriske stat, der slog hans forældre ihjel. Derefter blev ansøgeren hyret til at passe får i bjergene uden for […]. I 1992 stjal ukendte terrorister alle fårene og tilbageholdt ansøgeren i en grotte i en skov i bjergene. I 2003 stjal ansøgeren omkring 5000 til 10.000 dollars fra terroristerne og flygtede til byen […], hvorfra han i 2004 udrejste til Belgien, hvor han søgte asyl. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Flygt-ningenævnet finder ikke, at ansøgeren har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort sin identitet og nationalitet overfor de danske myndigheder. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som denne påberåber sig. Ansøgeren har forklaret divergerende om sin identitet og nationalitet, idet han til de danske udlændingemyndigheder har forklaret, at hans navn er […], at han er født den […], og at han er fra […] i Irak, mens han over for de belgiske udlændingemyndigheder i 2004 og de tyske udlændingemyndigheder i 2004 og 2010 har oplyst, at hans navn er […], at han er født den […], at han er fra […] i Algeriet, og at han er algerisk statsborger. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet finder i det hele at måtte afvise ansøgerens forklaring vedrørende tilbageholdelsen af terrorister i perioden 1992 til 2003 i Algeriet, idet denne forklaring forekommer utroværdig og konstrueret. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har afgivet divergerende forklaringer vedrørende sit asylmotiv til samtaler med de danske myndigheder i hen-holdsvis 2004, 2010, 2011, 2012 og 2014, herunder blandt andet om, hvor længe han var tilfangeta-get af terroristerne, hvem der tilbageholdt ham, hvor tilbageholdelsen fandt sted, og hvornår hans forældre afgik ved døden og af hvilke årsager. Ansøgeren har ikke oplyst om eventuelle asylbe-grundende forhold i Irak eller andre lande. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelo-vens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlæn-dingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2015/9
