Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra […] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Irak henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af repræsentanter fra den shia-muslimske milits Asa'ib Ahl al-Haq, som har slået hans fader og broder ihjel og tillige truet hans familie, fordi de er sunni-muslimer af trosretning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Irak henvist til, at hans broder i 2011 på gaden i […] blev truet af nogle ukendte personer. De truede med at slå ansøgerens familie ihjel, såfremt de ikke forlod området. Efterfølgende blev ansøgerens broder slået ihjel på et marked. I […] 2011 modtog ansøgerens familie et trusselsbrev fra Asa'ib Ahl al-Haq. I brevet stod skrevet, at familien skulle forlade området, fordi de var sunni-muslimer af trosretning, som opholdt sig i et shia-muslimsk område. Omkring ti dage senere udrejste ansøgeren af Irak. Hans broder rejste til Mosul, mens hans forældre blev i […]. […] 2011 blev ansøgeren bekendt med, at hans fader dagen forinden var blevet slået ihjel af en militsgruppe, som var dukket op på familiens bopæl i […]. Ansøgeren formoder, at det var repræsentanter fra Asa'ib Ahel al-Haq, som slog hans fader ihjel. Efter sin udrejse af Irak har ansøgeren via sin moder og søskende modtaget informationer om, at personer har opsøgt familiens bopæl i […]. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Bulgarien henvist til, at han ikke ønsker at vende tilbage på grund af de dårlige levevilkår. Udlændingestyrelsen har i sin afgørelse lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger denne afgørelse til grund og skal derfor alene tage stilling til, om Bulgarien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Bulgarien henvist til, at han ikke har mulighed for at anskaffe sig en bolig og et arbejde, og at befolkningen i Bulgarien er racister, hvorfor han føler sig diskrimineret. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han flere gange har været udsat for racistiske overgreb, men at det bulgarske politi kom til stede, men derefter intet gjorde. Flygtningenævnets flertal finder, at Bulgarien, hvor ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus, kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Flertallet lægger i overensstemmelse med EMD’s praksis til grund, at ansøgeren kan indrejse i Bulgarien og lovligt opholde sig der, mens han ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, der udløber […] 2015. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren er en ung og arbejdsfør mand, som ifølge sine egen oplysninger ikke har helbredsmæssige eller andre særlige personlige problemer. Ansøgeren har efter at have opnået beskyttelsesstatus i Bulgarien ikke været udsat for overgreb fra de bulgarske myndigheders side. Ansøgeren har heller ikke været udsat for racistiske overgreb rettet specielt mod ham, og han har forklaret, at politiet kom til stede ved en episode af racistisk karakter. Ansøgeren har siden 2011 kunnet leve i Europa, herunder Bulgarien og har haft mulighed for at rejse til Sverige, Tyrkiet og Danmark, angiveligt med økonomisk hjælp fra sin søster i Tyrkiet. Efter de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnets flertal – i overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis - i denne situation, at de socioøkonomiske forhold i Bulgarien efter omstændighederne må anses for tilstrækkelige til, at Bulgarien kan tjene som ansøgerens første asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2015/3
