Nævnet meddelte i maj 2015 opholdstilladelse (K -status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og mandæer af trosretning fra Irak. Ansøgeren har været medlem af Baathpartiet fra 1977 til 1997. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af medlemmer fra gruppen Dahish (IS), idet hun er mandæer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes børn i 2004 blev truet af familiens udlejer og dennes børn til at fraflytte deres lejemål, idet familien er mandæere. Ansøgeren har videre forklaret, at hendes søn, […], i 2005 blev standset af ukendte personer i en bil, der i hans ID-kort så, at han er mandæer, hvorefter de skød efter ham. Det lykkedes ham imidlertid at slippe væk. Ansøgeren har endvidere forklaret, at der en dag i [efteråret 2012] omkring klokken 6 om morgenen, sprang en bombe i en bil, der holdt parkeret foran ansøgerens families bopæl. Ansøgeren formoder, at bilbomben var rettet mod [hendes søn] idet han har arbejdet som tolk for amerikanerne i otte måneder i 2011. I [sommeren 2013] fandt endnu en bombesprængning sted foran ansøgerens families bopæl. Bomben var placeret uden for gadedøren, og ansøgeren formoder, at den var rettet mod familien, på grund af [hendes søns] arbejde som tolk, og idet familien er mandæere. [Hendes søn] udrejste legalt af […] i Irak med fly til Tyrkiet [i efteråret 2013]. I [efteråret 2012] modtog ansøgeren et trusselsbrev fra IS på familiens bopæl, hvoraf det fremgik, at familien var vantro. I kuverten lå desuden en patron. Dagen efter forlod ansøgeren og hendes datter, Lamis, bopælen og tog ophold hos en kristen familie i Bagdad. Ansøgeren udrejste [i begyndelsen af 2014] af […]i Irak med fly til Tyrkiet. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv som følge af hendes religiøse overbevisning til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren som mandæer de sidste mange år har været udsat for chikane og forfølgelse af varierende intensitet. Det lægges således til grund, at der to gange i henholdsvis 2012 og 2013 er sprunget bomber med ansøgerens bopæl som mål, og at politiet i forbindelse med den ene bombesprængning spurgte ansøgeren, hvorfor dennes familie stadig var i området, hvor de ikke hørte til. Nævnet finder, at ansøgeren har forklaret troværdigt og detaljeret om den mandæiske trosretning og den chikane og forfølgelse som familien i den forbindelse har været udsat for samt om den intensivering i chikanen og forfølgelsen, som familien har været udsat for navnlig siden 2012. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren på grund af overgrebene og truslerne mod familien ved en tilbagevenden til Irak må antages at være i risiko for at blive udsat for overgreb på grund af sit religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet har herved tillige lagt vægt på, at hele den øvrige familie med undtagelse af en bror, som familien har mistet kontakten med, er udrejst af Irak. Flygtningenævnet finder, at myndighederne ikke vil være i stand til at yde ansøgeren den fornødne beskyttelse. Ansøgeren er derfor omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i det kurdiske område i Nordirak (KRI) som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder, at dette område vil kunne udgøre et internt flugtalternativ i visse tilfælde. Efter de foreliggende oplysninger i Udlændingestyrelsens fact-finding rapporter fra april 2010 og juni 2011 om de kurdiske provinser, vil irakere, der er i besiddelse af irakisk ID-kort uden særlig tilladelse kunne indrejse i området. De pågældende vil endvidere i visse tilfælde kunne få adgang til længerevarende ophold og blandt andet adgang til bolig, arbejde og sygehusvæsen. Uanset om ansøgeren kunne tage længerevarende ophold i dette område, er det tillige afgørende for, om ansøgeren herefter kan henvises til at tage ophold der, om dette efter en samlet vurdering af situationen, herunder ansøgerens personlige forhold kan anses for rimeligt. Ansøgeren har aldrig boet eller opholdt sig i området, og ansøgeren har hverken slægtninge eller bekendte i området. Flygtningenævnet finder, at det på baggrund af oplysningerne om ansøgerens personlige forhold må antages at blive meget vanskeligt for ansøgeren at klare sig i området, og at det herefter ikke vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i KRI som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet meddeler derfor den irakiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2015/2
