Nævnet stadfæstede i efteråret 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2003. I foråret 2004 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I sommeren 2004 stadfæstede Flygtningenævnet afgørelsen. I sommeren 2007 og efteråret 2008 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren afslag på genoptagelse af asylsagen. I efteråret 2009 og vinteren 2012 afviste Flygtningenævnet at genoptage ansøgerens sag, jf. udlændingelovens § 33, stk. 8. I efteråret 2014 hjemviste nævnet sagen til fornyet førsteinstans behandling på grund af de generelle forhold i Mosul-området.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Fayda, Irak, og er sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel dels af lokalbefolkningen som følge af hans faders tidligere stilling og aktiviteter dels af Islamisk Stat (IS), fordi han er etnisk kurder. Flygtningenævnet tog ved afgørelsen af […] 2004 og senere genoptagelsesanmodninger stilling til, om ansøgeren risikerede forfølgelse som følge af faderens forhold. Dette fandt nævnet ikke ville være tilfældet. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne nye oplysninger i relation til dette asylmotiv, at der er grundlag for at foretage en ændret vurdering heraf. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har Islamisk Stat ikke kontrol med […] eller Fayda, hvorfra ansøgeren stammer, og Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i hjemområdet er af en sådan karakter, at ansøgeren risikerer overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i hjemområdet. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at ansøgeren, der i 2001 fik udstedt irakisk ID-kort i Mosul, vil kunne få udstedt de nødvendige identitetspapirer uden at skulle rejse til Mosul. Flygtningenævnet har herefter ikke fundet anledning til at tage stilling til, om der eksisterer et internt flugtalternativ for ansøgeren. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2015/16
