Nævnet meddeltei februar 2006 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak, født i 1974. Indrejst i januar 2002. Under Flygtningenævnets behandling af sagen i august 2004 fandt nævnet, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, men var udelukket for at opnå beskyttelse som følge af Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Udlændingestyrelsen fremsendte herefter sagen til Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager med henblik på statsadvokatens vurdering af, hvorvidt der var anledning til i Danmark at indlede en strafferetlig efterforskning af ansøgerens forhold begået i Irak. I december 2004 orienterede Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager Udlændingestyrelsen om, at sagen var blevet indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, 2. pkt., da statsadvokaten ikke fandt, at der var rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, var begået. I juni 2005 genoptog Flygtningenævnet sagen. Flygtningenævnet lagde, som antaget i afgørelsen af august 2004, fortsat til grund, at ansøgeren fra 1998 til udrejsen i 2002 arbejdede i KDP´s sikkerhedstjeneste. Som følge af ansøgerens divergerende og usammenhængende forklaringer var det fortsat tvivlsomt, hvor tæt ansøgeren havde været på de aktiviteter af voldelig karakter, der foregik i KDP. Flygtningenævnet fandt i hvert fald at kunne lægge til grund, at ansøgeren som chauffør havde haft en tæt kontakt til en person, der havde en højtstående stilling. Flygtningenævnet fandt fortsat at kunne lægge til grund, at ansøgeren besad sådanne oplysninger om KDP´s virke, at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Den omstændighed, at Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager under sin efterforskning havde rettet direkte henvendelse til KDP´s sikkerhedstjeneste og oplyst ansøgerens identitet og stillet spørgsmål om blandt andet ansøgerens tidligere foresatte, bestyrkede yderligere, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager havde foretaget en konkret efterforskning på baggrund af de oplysninger, som ansøgeren var fremkommet med og som medførte, at nævnet ved afgørelsen i august 2004 fandt ansøgeren omfattet af udelukkelsesgrunden i Flygtningekonventionens artikel 1 F (a). Statsadvokaten havde i sin redegørelse til Udlændingestyrelsen om begrundelsen for at indstille efterforskningen blandt andet oplyst, at personale fra statsadvokaturen havde beset en nærmere beskreven lokalitet i Nordirak og dens omgivelser og havde konstateret, at stedet næppe ville være et velegnet sted for likvideringer. Statsadvokaten havde på baggrund af den samlede efterforskning, som i det væsentlige havde været koncentreret om afhøringer af ansøgeren, konkluderet, at ”der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået”. Efter en samlet vurdering fandt Flygtningenævnet herefter ikke, at der nu var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren havde begået forbrydelser omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 F. Irak/2066/7
