Nævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af terrorister. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han fra 2008 til 2012 har været ansat af en antiterrorgruppe under de irakiske myndigheder. Han var ikke officer. Ansøgerens gruppe var specialister i at angribe og tilfangetage terrorister. Ansøgeren er en enkelt gang blev truet telefonisk, hvor en anonym person blandt andet beskyldte ham for at gå amerikanernes ærinde og være vantro. Dette skete i 2011 efter, at han havde deltaget i en aktion, hvor nogle terrorister blev anholdt. Ved aktionen befriede antiterrorgruppen to bortførte børn. Ansøgeren er i forbindelse med befrielse af børn blevet fotograferet. En fra gruppen har nok videregivet hans navn til terrorister. Han mener også, at hans billede kan være bragt i TV og aviser. Der er tillige en video herom på Youtube. Ved en anden lejlighed blev der skudt mod ham fra en bil. Han formoder, at det var terrorister, der derved ville dræbe ham. Måske hænger attentatet sammen med, at ansøgerens navn og tilknytning til antiterrorgruppen havde været nævnt i TV i forbindelse med en sag om skud mod et islamisk partikontor. Efter 11 dages tilbageholdelse blev ansøgeren renset, men dette blev ikke omtalt i medierne. Ansøgeren mente ikke, at hans arbejdsgiver […] eller politiet tog hans bekymringer om hans sikkerhed tilstrækkeligt alvorligt og besluttede derfor at udrejse. Flere gange blev ansøgeren sendt tilbage til Irak af iranske og tyrkiske myndigheder, inden det lykkedes ham at komme til Europa. Hvis han vender tilbage til Irak, vil han næppe kunne få sit arbejde i[…] tilbage. Han vil endvidere ikke kunne få våbentilladelse på anden måde, og vil derfor ikke kunne beskytte sig selv. Han vil heller ikke kunne leve i sikkerhed i Kirkuk eller Nordirak, hvor der også jævnligt forekommer terrorangreb. Flygtningenævnet lægger, som Udlændingestyrelsen, til grund, at ansøgeren har været tilknyttet antiterrorgruppen og i den anledning har deltaget i aktioner mod terrorister. Ansøgerens nærmere rolle, og i hvilket omfang andre herved har fået et personligt modsætningsforhold til ansøgeren, giver anledning til betydelig tvivl. Dette skyldes navnlig, at ansøgeren på en række områder har afgivet skiftende forklaringer herom. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren ifølge referatet af samtalerne med ansøgeren flere gange forklaret, at der blev dræbt en terrorist i forbindelse med befrielsen af de to børn. Det er anført, at ansøgeren ikke havde problemer, før terroristen blev skudt. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at der ikke døde nogen terrorist ved den lejlighed. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren ifølge referatet af to samtaler flere gange oplyst, at han i forbindelse med afhøring af en person, der var mistænkt for en anden børnebortførelse, slog den pågældende med en geværkolbe, mens den pågældende lå i en seng. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han kun gav vedkommende en let lussing, og at han i øvrigt aldrig har slået afhørte eller har overværet andre fra antiterrorgruppen begå vold mod tilbageholdte. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren ifølge referatet forklaret, at han ved fem til seks lejligheder har slået afhørte personer. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han over ti gange er blevet truet via brev eller telefon. I nævnet har han herom forklaret, at han aldrig har modtaget trusler per brev og kun en gang er blevet truet via telefon. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om flere forhold. Han har således først i Flygtningenævnet forklaret, at han har været tilbageholdt i 11 dage i forbindelse med skuddet mod partikontoret. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel og konkret risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse efter § 7, stk. 1. Hvis det måtte kunne lægges til grund, at ansøgeren alligevel risikerer overgreb fra grupper, som han har fået et modsætningsforhold til, via sit arbejde i antiterrorgruppen, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren vil kunne opnå beskyttelse herimod ved at tage ophold i Nordirak. Nævnet finder, at det i givet fald vil være rimeligt at henvise ansøgeren hertil. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren er en yngre kurdisk mand fra Kirkuk. Det indgår tillige, at ansøgeren er sunni-muslim og ugift. Det indgår tillige i denne vurdering, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, at Nordirak må vurderes at være tilstrækkeligt stabilt og sikkert til at kunne fungere som et IFA alternativ for ansøgeren, uanset at der også i Nordirak kan forekomme volds- og terrorhandlinger. Flygtningenævnet stadfæster med denne begrundelse Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2013/6
