Nævnet stadfæstede i april 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Ansøgeren indrejste i 2003, efter at hun havde fået tilladelse til at blive familiesammenført med sin daværende ægtefælle. I 2009 blev ansøgeren skilt fra ægtefællen. I 2011 søgte hun asyl. Senere i 2011 meddelte Udlændingestyrelsen hende afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk keldaner og kristen fra Bagdad. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold for kristne. Ansøgeren har videre henvist til, at en af hendes brødre for tre til fire år siden har modtaget trusler gennem et par uger, og broderens søn blev efterfølgende dræbt ved et skud gennem vinduet til familiens bopæl. Ansøgeren har yderligere henvist til, at en anden broder i 2009-2010 modtog trusselsbreve, fordi denne broder arbejdede som chauffør for amerikanerne. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft asylbegrundende konflikter i hjemlandet på grund af sin kristne tro forud for udrejsen i 2003. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren i øvrigt har oplyst om forhold, der giver grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i en reel risiko for forfølgelse eller for forhold i øvrigt, der kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Irak, herunder for kristne og for kvinder, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens fader og de fleste af ansøgerens søskende fortsat opholder sig i Irak med bopæl i Bagdad, herunder de søskende, der har været udsat for trusler. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2012/9
