Nævnet stadfæstede i september 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren indrejste senest i Danmark i 2010, efter at han i 2010 var blevet meddelt tilladelse til at blive familiesammenført med sin herboende ægtefælle. I 2011 søgte ansøgeren ansøgning om asyl.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er kristen fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de irakiske myndigheder, idet han benyttede sig af poser med et billede af Saddam Hussein til at sælge alkohol i. Han har herved anført, at han i 1999 blev tilbageholdt i tre uger, hvorunder han blev slået og afhørt om, hvor han havde skaffet poserne. Han blev løsladt mod kaution og skulle fremstilles for retten omkring to måneder senere. Inden ansøgeren skulle fremstilles for retten, flygtede han, og der blev udstedt en arrestordre på ham. Ansøgerens storebroder blev i den forbindelse tilbageholdt og afhørt om, hvor ansøgeren befandt sig, men efterfølgende løsladt mod kaution. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for kristne i Irak, samt at han ønsker at opholde sig i Danmark sammen med sin familie. Endelig har ansøgeren i Flygtningenævnet henvist til, at hans broder for kort tid siden nu også er flygtet fra Irak, og at myndighederne mange gange – senest i 2011 – har spurgt efter ansøgeren hos broderen vedrørende arrestordren fra 1999. Ansøgerens forklaring om, at han fortsat skulle være eftersøgt af myndighederne på grund af episoden fra 1999, forekommer ikke troværdig. Først i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret om myndighedernes mange henvendelser hos ansøgerens broder helt frem til 2011. Det er i strid med, hvad ansøgeren tidligere har forklaret, og det forekommer ikke troværdigt. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for at blive forfulgt af myndighederne på grund af sagen fra 1999. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelt usikre forhold for kristne. Ansøgeren har ikke angivet konkrete grunde til, at han skulle være i risiko for at blive forfulgt som følge af sin tro ved sin tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet finder således, at den generelle risiko for, at en kristen kan blive udsat for forfølgelse eller overgreb, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren nu har boet i 11-12 år udenfor Irak, kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ved sin tilbagevenden til Irak ikke vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2012/7
